90 / 233
lagde han Sag m od den sidste til T ilbageb e taling af fo rm en tlig ub ere ttig et
oppebaaren Leje af Lokale i den T id , han havde arb ejd et som Stykmester.
Ved D omm en
blev T illy do g frik end t, saa nogen T rø s t kan han næ pp e
have h en tet af
denne Sag. M aaske har det væ ret en H æ v n for ham , at han
senere ald rig indb eta lte sine T id epenge i o rd en tlig T id , m en altid lo d sig
stevne, inden han rykkede u d m ed dem.
D e r var m eget i denne Sag, som k u n d e benyttes b aad e fo r og im od
Laugsvæsenet.
De, der h o ld t paa dette, k u n d e m ed Rette hæ vde, at var Laugsvæ senet
m ed dets F agp røver ikke til, saa vilde Sam fundet blive oversvømm et af daar*
lige M akkere, der ikke k u n d e deres Fag, af unge Svende, der u b e sin d ig t
vilde gifte sig
og derpaa m ed
en talrig Bø rneflok faldeF attigvæ senet til
Byrde, ikke at tale om, at de i
høj G ra d sænkede H a a ndvæ rk e ts N iv e au og
i et b etæ nkelig t Om fang k u n d e u n d e rb y d e deres Fæ ller.
H erim o d blev der im id lertid m ed lige saa sto r Ret in d v e n d t fra m od sat
Side, at F agp røverne ikke yd ede de G aran tier, der paastodes, eftersom
Laugene, hvad F igura udviste, lo d de væ rste K lod rianer bestaa P røverne,
og endelig, at Fo rho lden e havde vist, at h id til havde Laugsvæ senet i al
Fald ikke væ ret i S tand til at hæve H a a ndvæ rk sstan d en i Anseelse og
D y g tigh ed .
D e rim o d havde det sat Skranker for en M æ ng d e fattige M ennesker ved
urim elige B ekostn inger paa M esterstykkerne og ved paa alle op tæ nkelige
M aad er at h ind re den frie Fo retag som hed i at komm e frem.
D e r laa bag disse B etænkeligheder en sk ju lt Længsel efter friere Næ*
ring sfo rho ld , selv om end nu k u n faa tu rd e tale h ø jt om Laugsvæsenets fu ld i
stæ nd ige Afskaffelse.
Vi har i det foregaaende set, hvilke F rug ter den tilsvarende Bevægelse
satte i det 18. A a rhu nd red e. D e ulykkelige F o rho ld i det 19. Aarhun*
dredes første A artier og den frem b rydende alm indelige europæ iske Reak tion
dæm pede F rihed slysterne, ja Regeringen foretog end og adskillige Tilbage*
skrid t.
M ed T red ivernes liberale S trøm ninger vaagnede im id lertid atter Reform*
trangen, og Lysten til at komme Laugsvæ senet tillivs, ud b red te s i vide Kredse.
Spørgsmaalet affødte 1835 en livlig M en ing sudvek sling i S tænderforsam lin*
gerne og i de efterfølgende A ar en fyld ig D isku ssion i Pressen og i mange
- 80 -