18 / 233
eller den velbaarne Adelsmand eller velfornemme Borger, der har ladet sig
forevige af Malere udenfor Kunstens Rangklasser.
Naturligvis maatte Antallet af de Malere, der ikke gav sig af med selv*
stændig Komposition, efterhaanden tage til, idet Trangen til Haandværkere
maatte være langt stærkere end til Kunstnere, og denne Sondring mellem
Kunst og Haandværk, begyndt i det 16., fuldendes lidt efter lidt i Løbet al det
17. Aarhundrede, hvorved det dog ikke bør glemmes, at Kunstmalerne stadig
udgik fra Malerhaandværkernes Rækker og fik deres første Uddannelse hos dem.
I social Henseende har Adskillelsen mellem Kunst og Haandværk sikkert
endnu ikke haft væsentlig Betydning. De faa Kunstmalere, der skilte deres
Interesser fra Haandværkets og dyrkede den frie Kunst, var yderst faa, alene
af den Grund, at det saa at sige kun var Fyrstehofferne, der kunde byde
dem Arbejde og Underhold.
Økonomisk set betyder Dannelsen og Væksten af en Malerhaandværker*
klasse derimod det, at Haandværkets Dyrkere har slaaet Rod i Samfundet.
Malerhaandværket er fra en Luxusbestilling bleven til et
borgerligt Erhverv,
som alle maa bruge. Maleren behøver ikke længer at drage fra Sted til Sted
for at tilbyde sin Arbejdskraft. Han kan nedsætte sig som
fast
bosiddende
Haandværker, og det er Kundernes Tur at komme til ham.
Selvfølgelig kunde dette kun ske i nogenlunde velbefolkede og nogen*
lunde velhavende Byer. For Danmarks Vedkommende blev der af denne Grund
for lange Tider kun Tale om en By, nemlig Hovedstaden: Kjøbenhavn1).
Fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede ser vi imidlertid ogsaa her frem*
staa en ret talrig Malerklasse. Det kunde ikke være andet, end at baade
Christian IVs og den velhavende Borgerstands mange Byggeforetagender maatte
give meget Arbejde, og Arbejde, der for de enkelte Mestres Vedkommende i
Hovedsagen maatte være saa temmelig ensartet.
Heraf skabtes mellem de enkelte et Fællesskab i Interesser, baade udad
til og indad til, overfor Kunderne og overfor Svendene, i Forholdet til Øvrig*
heden og til Fæller andetsteds. Regner man saa hertil Lighed i Dannelse og
Færdighed, Ensartetheden i økonomisk og social Stilling, vil det forstaas, at
med alle disse Forhold var Grundlaget for Dannelsen af et Laug givet.
*) Først i det 18. Aarhundrede fik Odense og A a lb o rg M alerlaug. D isse Byer sammen med Kjøbenhavn er de eneste, der
opnaaede at faa Haandvæ rket organiseret.