KøbenhavnsMalerlaucsHistorie

- 13 -

»Handwerksgewohnheit« maatte uvægerlig holdes, og den, der brød nye

Baner og opfandt nye Metoder, selv om de var til Gavn for Faget, var som

Regel udsat for at blive anset for en vidtløftig Person, som man maatte tage

sig i Agt for. Alt for ofte i vort Haandværks Flistorie — ogsaa indenfor

Malernes Kreds — er nye Opfindelser bievne mødt med Kulde og Mangel

paa Forstaaelse.

Hvad Svendene angaar, er der ingen Tvivl om, at de om muligt i endnu

højere Grad end Mestrene har holdt paa Ziinftigheden og har krævet den

gennemført paa det strængeste. For Svenden, der ikke var bunden til noget

bestemt Sted, men ofte vandrede viden om, var det af Vigtighed at sikre sig

en god Modtagelse, hvorhen han kom i Verden. Men dette var kun muligt,

naar »Handwerksgewohnheiten« nøje blev overholdt, det ene Sted som det

andet.

Mesterens Interesser vare naturligvis i overvejende Grad rettede paa de

stedlige Forhold, og heraf kunde der til Tider opstaa ret stærke Spændinger

mellem Mestre og Svende.

Desværre kender vi intet til Malerlaugets indre Forhold i det første

Aarhundrede af dets Tilværelse. Alle Dokumenter og Protokoller fra denne

Tid ere forsvundne, en Del rimeligvis ved den store Brand i Kjøbenhavn

1728.

Det eneste, vi ved fra denne Periode, er, at Malerlauget ved sine Older*

mænd 1648 og 1650 deltog i Valget af Frederik III og den senere Christian V.

De to Oldermænds Navne vare henholdsvis

Da v id Etne

r og

Povel Boemand.

Før 1648 har Malerlauget maaske været i Forbindelse med Glarmestrene.

Der findes nemlig et Signet med Malernes og Glarmestrenes Mærker, de tre

Skjolde og de tre Ruder med Omskrift:

De r Mahler und Glaser Siegel.

Om denne Forbindelse ved vi dog intet. Allerede 1648 danner Giar*

mestrene et særligt Laug, saa Forbindelsen kan næppe have været langvarig.

Pivad Laugets Forhold iøvrigt angaar, kan det næppe omtvistes, at det

— trods Skraaens Bestemmelser — kunde glæde sig ved et ret udstrakt Selv*

styre. Efter Christian IVs Indgriben i 1613 og 1621 mærkes lidet til Konge*

magten. Laugene fik Lov til at gøre, hvad de vilde, og benyttede sig af

denne Frihed i stor Maalestok. Trods kongelig Forordninger herskede Ziinften

overalt. Først efter Enevældens Indførelse tager Kongemagten sig atter af

Laugene og gør Skridt til at faa Magt over dem.