Previous Page  25 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 233 Next Page
Page Background

- 15 -

I den Omordning af Laugsvæsenet, som fandt Sted de følgende Aar

ved Udstedelsen af nye Artikler, lykkedes det da ogsaa Malerne at komme

med.

Den 29. April 1684 gives der dem en ny Skraa, og dermed paany Ene*

ret til Haandværket.

Ligesom tidligere stod en Oldermand i Spidsen. Hans Virketid skulde

være to Aar, og Valget foretages af Magistraten blandt tre af samtlige Mestre

udvalgte Medlemmer. Syntes Magistraten ikke om nogen af de foreslaaede,

kunde den vælge en anden.

Som Mesterstykke paalagdes det enhver ny indtrædende i Oldermandens

blus at udføre »en gejstlig eller verdslig Historie« samt »et smukt Land*

skab«. Mesterstykket skulde paakendes af Magistraten og de kyndigste Mestre,

»om det saa forsvarligen er udarbejdet, at han kan dygtig erkendes i Lauget

at indtages«.

Arten af dette Mesterstykke tilkendegiver, at Malernes Hovedbeskæftigelse

endnu har været af kunstnerisk#dekorativ Karakter. Man maa dog ikke tro,

at denne gejstlige og verdslige Historie samt det smukke Landskab skulde

være selvstændige Kompositioner. Derom kunde der naturligvis ikke være

Tale. Det var udelukkende Udførelsen, det kom an paa, og Forbilledet har

som Regel været Kobberstik, hvoraf det ses, at Lauget har haft et Antal paa

Lager til Afbenyttelse for vordende Mestre.

Forinden en Svend kunde faa Lov til at forfærdige Mesterstykke, maatte

han dog have gennemgaaet den foreskrevne Læretid, fire eller sex Aar, alt

eftersom der blev betalt for ham eller ej, og dernæst tjene fire Aar som

Svend inden# eller udenlands og til allersidst arbejde et Aar som Mester#

svend. Med andre Ord, ingen kunde blive Mester, uden forud at have ar#

bejdet i Faget henholdsvis ni eller elleve Aar.

Foruden disse særlige Bestemmelser gældende for Malerne, gjaldt natur#

ligvis de almindelige Regler af 23. Decbr. 1681, der er omtalt foran, samt

Forordningen af 6. Maj 1682 om Haandværkssvende og Drenge i Kjøb#

stæderne.

Hensigten med disse Bestemmelser var at faa den zünftige Aand udryd#

det. Der opstilles derfor en Del strænge Regler om Arbejdstid og Arbejds#

orden, Opsigelsesfrister m. m. »Frimandag eller anden Drikkedag« forbydes;

Svendene maa ikke mere have »Kro eller Sammenkomst« o. s. v.