31 / 233
- 21 -
spækkes, ja saa kendte man altid en eller anden gammel Fyr, der for en
ringe Penge kunde paatage sig Arbejdet. Det var billigere end at gaa til en
Laugsmester, og man udsatte sig jo ikke for noget.
Det er for at ramme denne Trafik, at Malerne, ved kgl. Resol. af 22.
Decbr. 1744, bekendtgjort ved Politiplakat af 11. Januar 1745, fik udvirket,
at ikke blot Fuskeren, men ogsaa den, der brugte ham, skulde straffes. Laugets
Kamp mod uberettiget Indgriben indskrænkede sig dog ikke til Fuskerne. Ved
Siden af førtes der en stadig Grænsestrid mod de Fag, hvis Arbejde let kunde
friste til at gribe ind i Malerhaandværket.
Det gjaldt Blikkenslagerne, der dristede sig til at male Tage og Tag*
render, Billedskærerne, der selv malede og forgyldte deres udskaarne Arbej*
der, og det gjaldt Glarmestrene, der ligeledes hvert Øjeblik gav sig af med
Forgyldning.
Omvendt klagede Glarmestrene over, at Malerne kittede Vinduer og paa
anden Maade forgreb sig paa deres Rettigheder.
Det kom en Gang imellem til Retstrætter, og der indgaves klagende Børn
skrifter til Magistraten om Værn for Laugsprivilegierne.
Bitrest førtes Kampen dog mellem Malere og Murere.
Efter Artiklerne af 1684 havde Malerne Eneret til at male med Olie# og
Limfarve indeni og udenpaa Husene, men Murerne omgik denne Bestem*
melse ved at lave Farverne om til Vandfarver og male allehaande Orna*
menter paa Facaderne, hvad der naturligvis var en stor Fornærmelse mod
Malerne.
Der udspandt sig en lang Retstrætte, der endte med en Højesteretsdom
af 24. Marts 1748, hvorved det paalagdes Murerne at »entholde sig fra Orna*
menter og Architraver med Farve udenpaa Husene at sætte«.
Hermed var Malerne dog ikke tilfredse. De vilde have Murerne til helt
at holde sig fra »Couleurer«. Det var noget, Murerne efter deres Mening ikke
havde Forstand paa. I et Andragende til Magistraten fremstilles, hvorledes
Murerne »anstrøg« Træværk saaledes, at det straks var Forraadnelse under*
kastet og »ei den halve Tid kan have Bestandighed«. For at Indbyggerne
imidlertid ikke skulde komme i for stor »Depence« tilbød Malerne at stryge
Facader for den samme Dagløn, der betaltes til Murerne. Andragendet, der
er afgivet den 5. Maj 1749 og underskrevet af Oldermanden
Nic. Hin tze
samt 8 Mestre, ender med følgende rørende Udgydelse: »den gode Gud kan