37 / 233
IV .
I
Forholdet udad, til Øvrighed og Publikum, en stadig Nedgang i Anseelse,
i Forholdet indad, til Laug og Laugsfæller, stedse større og større Mangel
paa Interesse og Samfølelse. Det er det triste Billede, der ved det 18. Aar*
hundredes Midte tegner sig for os af Malerlaugets Vilkaar. Hertil kom for
de enkelte Mestre en ofte haard Kamp for Tilværelsen. Kun ganske faa af
Datidens Malere synes at have siddet nogenlunde godt i det, Restancerne
naa ofte en ret betydelig Størrelse. Da der 1744 skal paalignes Bidrag til Lig#
klædet, er der kun fem af Laugets 38 Mestre, der har Raad til at yde 10 Rdlr.,
tre svarer 6 Dir., to 5 Dir., to 4 Dir., tyve 2 Dir., fire 1 Dir., to intet. Syv
Mestre udeblev imidlertid med Betalingen, der i længere Tid opførtes som
Restance.
Det er da ingenlunde noget straalende Indtryk, man faar af Mestrenes
økonomiske Kaar. Overvejende Smaaexistenser, hvis Fortjeneste har været fra
Haanden til Munden. De fleste har sikkert arbejdet med Hjælp af en eller
to Drenge, sjældent tillige med en Svend. Kun ganske faa har haft Arbejde
til flere Svende.
Nogen talrig Svendeklasse maa man da ikke tænke sig. For de Aar, der
haves Optegnelser om Antallet af Mestre, Svende og Drenge, stiller Forholdet
mellem de forskellige Klasser sig saaledes:
M estre
Svende
Drenge
1723 ..........................
23
22
29
1726 .........................
22
22
28
1729 ..........................
23
16
26
1733 .........................
30
45
52
1743 .........................
37
36
56
1751..........................
39
27
48
1752 ..........................
39
34
52
1753 ............. ...........
35
37
47