42 / 233
- 32 -
At der imidlertid hos Malerne som Følge af Vandringerne har dannet sig
en Række Vedtægter, fælles for alle Svende i Ind? og Udland, er givet.
Ikke blot rejste mange Svende udenlands, men ogsaa mange fremmede
Svende arbejdede her. Til Tider har de fremmede Nationer — særlig fra det
hellige romerske Rige — vistnok været i Flertal, og i de fleste Laug havde
de deres særlige Organer. Malersvendene i Kjøbenhavn havde saaledes baade
en tysk og en dansk Oldgesell.
Malersvendene har da uden Tvivl været opfyldt af Tanken om deres
»Ærlighed« som rette ziinftige Svende, og at de paa dette Omraade ikke gik
paa Accord, er der bevaret os flere Eksempler paa.
»Den 29. September 1738«, fortæller Laugsbogen, »indkom en Klage fra
Mikkel Basse
over hans Læremester
Christian Peder Getrøyer
, hvorledes han
om Aftenen, da han kom hjem og var bleven gjort til Svend i Amtet, ilde
blev trakteret med Ørefigen og Nævehug, saavelsom hannem hans Kaarde fra
Siden borttrukken og fratagen.« Dommen lød saaledes: »Getrøyer bør at be?
tale til Laugets fattige 4 Rdlr. i Straf, dernæst at erklære Mikkel Basse for
samtlige Laugets Svende for at være en brav Karl og dernæst at sætte hannem
sin fratagne Kaarde paa.«
Som man ser, er her Tale om intet mindre end en formel Æresoprejs?
ning for samtlige Svende, og dette hænger sikkert sammen med, at Mikkel
Basse ellers vilde have været, hvad man i Zunftsproget kaldte »geschimpft«,
og det kunde ingen Svend, der vilde frem i Verden, lade sidde paa sig.
Af denne Sag erfarer vi tillige, at Svenden kom fra Amtet, hvor han var
bleven gjort til Svend. Denne Handling er vel nok foretaget med visse
Ceremonier, men hvorledes Ceremoniellet ellers har været, vides ikke. Sand?
synligvis har der baade været Taler og Skaaler i rigelig Mængde.
At man til den sidste Del af Handlingen har været i Besiddelse af de
nødvendige Redskaber, fremgaar af en Notits fra 1742, efter hvilken der af
Svendene er anvendt 6 Dir. 1 Mk. 8 Sk. til en stor engelsk Tindkande og
tvende smaa Kander, »som de til Nødvendighed ville bruge«.
Nogle Aar efter (1756) var Velhavenheden dog saa stor, at man kunde
anskaffe den endnu eksisterende Sølvvelkomst.
En Gang optagen i de »kunstelskende« Malersvendes Kres, havde den
nye Svend en særlig Standsære at hævde. Han maatte i hele sin ydre Frem?
træden iagttage hele den Række af Skikke og Vedtægter, der var ubrydelig