48 / 233
- 38 -
Daglønnen, og der tages i Forordningens sidste Punkt endog bestemt Afstand
fra denne Lønningsmaade, »hvorved Ulejlighed indløber«. Accorden skulde
ske i Uge*, Fjerding* eller Halvaarsvis. Svenden skulde have Kost og Logi
hos Mesteren. Kun gifte Svende og Soldater maatte tages paa Dagløn.
Som man ser, er disse Bestemmelser, hvad Lønningsvilkaar og Svende*
nes Forhold i det hele angaar yderst konservative, og Grunden hertil er den
stadige Frygt for, at Svendene skulde give sig til at fuske. Havde man dem
fæstet i længere Tid og under Opsigt i Huset, i Seng om Vinteren KL 9 om
Aftenen og om Sommeren KL 10, kunde Faren aldrig blive stor.
Fra de rigtige Haandværkssvendes Side var der vistnok heller ikke meget
at frygte. Men den Tid laa lige for, da en Klasse, der i social Henseende
laa et Lag længere nede, skulde trænge sig frem og gøre mægtige Indhug i
Laugsmestrenes Rettigheder. Det var de gifte Svendes, Soldaternes og de
ufaglærtes talrige Skare, Forløberne for de kommende Tiders Proletariat, der
begyndte at rykke frem, og som alt i lang Tid havde leveret et stort Bidrag
til Frimestrenes ringeagtede Trop.
Det er Hensynet til den, der Gang paa Gang fik Regeringen til at tænke
paa Laugsvæsenets Ophævelse, og til lidt efter lidt at skyde den ene Bresche
efter den anden i den gamle Bygning, saa den tilsidst maatte falde.