44 / 233
- 34 -
og Begravelseshjælp til de døde. Overfor Mestrene som et ubrydeligt Sam*
menhold, der aldrig rokkedes og aldrig ustraffet krænkedes.
Og denne Følelse respekteredes ogsaa af Mestrene, der fra deres egen
Svendetid havde bevaret ikke saa lidt af den zünftige Natur i sig.
Da Mester
Mathias Böck
en Gang (1738) lod sig henrive til at sige om
en Soldat, som han brugte til at rive sine Farver, at han holdt ham lige saa
god som en Svend, da dømte Lauget ham til en Bøde paa 4 Dir. »for sin
uanstændige Tale til Svendene«.
Og Mestrene gav ogsaa Svendene Medhold, naar de vægrede sig ved at
optage ikke*zünftige Elementer indenfor deres Rækker.
Da der saaledes i 1751 kom en Malersvend fra Danzig, der havde udlært
hos sin udenfor det derværende Laug staaende Fader, nægtede Svendene at
»anerkende ham for gyldig«. Vedkommende Svend havde ikke udlært paa
rette Maade. Vilde han regnes for god, maatte han finde sig i at staa 3/4 Aar
i Forbund, hvilken Skæbne den Danziger Svend da ogsaa underkastede sig.
Og dette Tilfælde er ikke enestaaende. Der findes flere af samme Slags,
og lige til sidst i Aarhundredet faar Svendene Ret1).
Hvor solidarisk Svendene stod, og med hvilken Iver de holdt paa, at
der overalt fulgtes fælles Regler, i Indland som i Udland, leverer Maler*
svendene et morsomt Eksempel paa.
I Hamburg, Lübeck og Danzig havde der ved de derværende Malerlaug
udviklet sig den Skik, at enhver tilrejsende fremmed Svend maatte betale et
»Gesellen*Gebür«. Det var ganske mod Haandværks Skik og Brug, og de
kjøbenhavnske Malersvende ses da ogsaa at have sat alle mulige Kræfter i
Bevægelse for at faa dette Bidrag afskaffet. I 1742 klagede de saaledes til
Magistraten i Kjøbenhavn, og denne gav Oldermanden Ordre til at forhøre
i de paagældende Byer, hvad der var i Vejen. Resultatet af denne Fore*
spørgsel kendes imidlertid ikke, kun vides det, at den ikke har ført til Op*
hævelse af det paaklagede Forhold. Man vedblev i de tre Byer at forlange
det u*sædvanemæssige Bidrag af de tilrejsende Svende. Gang paa Gang klages
der. Endelig i 1759 skriver da Oldermanden til Malerlauget i Danzig og
beder det om at ophæve dette »Gesellen*Gebür«. Hvis dette ikke skete, truer
han i fornødent Fald med, at man vil gøre Gengæld i Kjøbenhavn mod
*) Det var for at undgaa denne Skæ bne for deres Udlæ rlinge, at talrige M estre i Provinserne, h vor Laug ikke fandtes,
lod sig optage i Lauget i Kjøbenhavn.