50 / 233
- 40 -
»Udi en vel indrettet Stat«, hedder det, »bør det ikke lettelig formenes
Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade, han bedst ved og kan«. Kon?
gen vilde derfor en Gang for alle have besluttet, at intet nyt Laug efterdags
maatte indrettes, ejheller nye Laugsartikler konfirmeres, medmindre de vare
saaledes indrettede, at Enhver, der ønskede det, uden Bryderi eller Omkost?
ning kunde indtages mod at betale en Kendelse af 4 til 6 Mark eller »lidt
mere«. Formelle Mangler skulde ikke længere være til Hinder for at komme
i Laug, og Fattigfolk maatte arbejde i en hvilken som helst Profession med
egne Hænder, ja med Drengs eller Haandlangers Assistance, naar de erklæ?
rede, at de ikke vidste anden Maade at ernære sig paa, og det ved nærmere
Undersøgelse viste sig, at »det omtrent forholder sig saaledes«; enhver Mester
skulde mindst have en indfødt Dreng i Lære, og Magistraten skulde have
Tilladelse til at fritage duelige Svende for at lave Mesterstykke. Men »skal
et saadant endelig forfærdiges«, maatte Svenden fremstille det, som mageligst
kunde afsættes og krævede mindst Bekostning og Tid. Derhos skulde Haand?
værkssvende frit kunde indlade sig i Ægteskab, og hvis de af denne Grund
afskedigedes af Mesteren, eller andre Svende nægtede at arbejde med dem,
vilde Kongen bevilge dem at indtages i Lauget som Mestre, uanset noget
endnu maatte fattes i deres Svendeaar, eller noget andet Requisitum dertil
maatte mangle dem. Endelig fik Magistraten Ordre til jævnlig at advare og
tilholde vedkommende Laug selv at frembringe, forskaffe og forarbejde de
Ting, som Indbyggerne er komne i Vane med at forskrive fra fremmede
Steder, skønt de her lettelig kunde haves lige saa gode og for lige saa
godt Køb.
En Følge af denne Forordning var et Reskript af 27. August 1762,
hvorved Indgangspengene nedsattes til 2 Rdlr. For Drenges og Svendes Ved?
kommende blev det fastsat som »en general Regel og til Efterlevelse for
samtlige Laug«, at Indskrivningspengene for en Læredreng skulde være 4
Mark og for en Svend til Mesteraaret 1 Rdlr. Overgangen fra Dreng til
Svend skulde være gratis. Den Indtægt, Oldermanden hidtil havde haft af
Laugssamlingerne, bortfaldt, undtagen naar der blev forlangt Samling i »Stri?
digheders og Uenigheds Tilfælde«.
For Laugene, der dog ikke hidtil havde været Kælebørn, var disse nye
Love højst ubehagelige. Alle Laugsmestre, der i Forvejen havde ringe Næring,
hed det, vilde blive ødelagte af de mange uduelige Personer, der nu vilde