Previous Page  56 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 233 Next Page
Page Background

- 46 -

Patriot, der ikke ligesom Hr. Erichsen er indtaget af Fordomme, gærne kan

nøjes med at køre i Vogne, som her forfærdiges

De Mestre, som havde

anvendt Tid og Flid paa at lære at lakere Vogne og Penge paa at indrette

deres Værksteder dertil, de vilde jo se sig ødelagt af en saadan Fabrik. Des*

uden vilde den ogsaa snart modtage gamle Vogne til Maling og Lakering

og saaledes ganske og aldeles betage Malerlauget en betydelig Del af sin

Næring, da alt hvad som kaldes nyt gerne i Begyndelsen har Tilløb«.

Paa et andet Andragende af 1798 fra Smedemester P.

M. Johansen

om

Anlæg af en Vogn* og Karetfabrik — det var Yndlingsbeskæftigelse for Da*

tidens Storindustri — udtales det i Erklæringen, at en saadan Fabrik vilde

være »en Fornærmelse imod de Professionister, som arbejde udi det Fag,

som henhører til Karet* og Vogn Arbejdet, og da Suplicanten selv skriver

sig Smedemester, forstaar han nok ventelig ikke noget i mindste Maade af

hvad de andre Professioner angaar, uden han maa lade det besørge af andre,

men kunde derved have det Fortrin for sine Medborgere at føre Navn af

Fabrikant og derved tage den Fortjeneste fra de Mænd, som have Levebrødet

ved Karet* og Vognarbejdet.«

Da Tapetfabrikant

Peder Ferguson Tepper

1805 anmoder om Privilegium

for en Voxdugs* og Tapetfabrik, saa fraraades det, fordi flere af Laugets Mestre

ogsaa forstod den Kunst og kun manglede Kapital for at udføre den.

Ubetinget afvisende forholdt man sig overfor Maskiner. 1783 ansøgte en

vis

A lb e r t A n g e l

om Eneret til Salg af en Farverivemaskine, men i Lauget

er man straks enig om, at denne Maskine vilde være højst skadelig og til

Malerlaugets Ruin og Præjudice, fordi den Handel, som Malerne hidtil havde

drevet med tilberedte Farver, derved let kunde unddrages dem. Man tænker

slet ikke paa, hvilken Nytte Faget selv kunde drage af et saadant teknisk

Fremskridt.

Skomager, bliv ved din Læst, det er Omkvædet paa alle Erklæringer.

Noget Nyt kunde der slet ikke være Tale om.

Den, der vilde være ret Malermester, han maatte nu en Gang male sin

gejstlige og verdslige Historie og sit Landskab, ellers duede han ikke til noget.

Selv om han kunde udføre andre Ting til Fuldkommenhed, det kunde dog

ikke nytte.

Selvfølgelig kunde denne Stilling ikke holdes, og Gang paa Gang tilføjes

der Lauget Nederlag. Da

Sr. Kindermann

1770 indleverede som Mesterstykke