55 / 233
- 45 -
God og solid var denne Fæstning og høje og tykke dens Mure, men saa
høje, at de spærrede for al Udsyn i den Verden, der laa udenom. Og saa
afvant blev Besætningen med Tanken om, hvad der var paa den anden Side,
at den lille Plads, den levede paa, tilsidst tyktes den at være Verden selv.
Fagdannelsen, det vil sige den strikte Gennemgaaen af alle Fagets Rang*
klasser, fra Dreng til Svend og fra Svend til Mester, den strikte Oplæring i
alle Fagets Finesser, Dygtighed i selv at rive Farver, selv at kunne føre Penslen
ved alle Slags Arbejder, de simple som de grove, det var den rigtige og ægte
Laugsmesters Stolthed, hans væren eller ikke*væren.
Der er noget saa ærligt og honnet i dette Standpunkt, at man ynkes
over den fattige Haandværksmand, der holdt herpaa og ikke forlangte andet
end at maatte blive rolig paa sin Post og betale Gud og Hvermand sit. Men
Ulykken var, at Fagdannelsen stivnede i Former, der ikke længer passede til
Livet. Laugsmesteren trak sig som en forskræmt Snegl tilbage i sit Hus, hver
Gang der var Tale om Forandringer eller Fremskridt i hans Fag. Saaledes
som det havde været fra Arilds Tid, saaledes som han havde lært det af sin
Mester, og som han atter lærte det fra sig til sin Dreng, saaledes skulde det
vedblive at være. At nogen kunde finde paa at udføre Haandværket paa anden
Vis eller at give sig af med noget, der laa udenfor, var for Mesteren af den
gamle Skole uforstaaeligt.
Denne Stemning kommer flere Gange til Orde i de af Oldermanden ud*
stedte Erklæringer. Da Mester
Bvedal
1804 søger om Privilegium exclusivum
til at fremstille Farvelader samt Pastel* og Miniaturfarver, saa er det kun en
yderst kølig Anbefaling, der gives ham.
Fuldstændig afvisende forholder man sig overfor Anlæget af Fabriker,
hvis Virksomhed kunde gribe ind i Malerhaandteringen. I sin Erklæring over
et af
P. Erichsen
af Huset Blacks Enke & Co. 1798 indgivet Andragende om
Tilladelse til uhindret af Laugene at anvende de Folk, han havde Brug for i
sin Karet* og Vognfabrik, udtaler Oldermanden
P. Groth
, at »Fabrikers An*
læg er unægtelig nyttige og rosværdige, naar de sigter til almindelig Nytte
og ikke oprettes paa de allerede etablerede Borgeres Ruin og Skade, men en
saakaldet Fabrik, som denne, som Hr. Erichsen søger at anlægge kan ingen
Hensyn have til almindelig Nytte, da det sjælden er almindelig Mand, som
forskriver og kører i engelske Vogne og Kareter, da slige Vogne som nu for*
færdiges her i Staden er af den Bonitet og Beskaffenhed, at enhver dansk