38 / 233
- 28 -
Adskillelsen mellem Arbejdsgiver og Arbejder existerede da heller ikke
den Gang i tilnærmelsesvis samme Grad, som vi kender den. Socialt var der
kun liden Forskel paa Mester og Svend. Der var jævnt hen den samme Dygi
tighed og den samme Dannelse. Naar Svenden efter det sædvanemæssige
Antal Svendeaar gjorde Mesterstykke og giftede sig, ofte med Mesters Datter,
saa var Forskellen med et ophævet. Svendetiden var en Overgangsperiode,
Mesterstanden det normale, de fleste Svende havnede i.
De Modsætningsforhold, der kommer frem mellem Mester og Svend, er
da ogsaa sjældent af økonomisk Natur. Lønkampe kommer først frem sidst
i Aarhundredet. Det, Svendene i Midten af det 18. Aarhundrede og i Tiden
forud kæmper for, er Uafhængighed, Frihed for alle de Baand, der fra tidlig
Morgen til Aften silde bandt dem til Mesters Værksted, til uden Kny at tage
mod Madammens 01 og Mad og til at være hjemme om Aftenen i skikkelig
Tid i Mesters Flus.
Den arbejdende Svend, der fra Vandringslivet kendte Frihedens Sødme
og det tillokkende ved i Dag at være her, i Morgen der, han vilde have Lov
til nu og da at holde »Blaa Mandag«, til en Gang imellem at samles med
Kammeraterne til et lystigt Lag paa Kroen. Flan ivrede mod at være bunden
til den Mester, Omskikningen tvang ham til at tage til Takke med, og han
ønskede at faa Lov til at forlade den Mester, han stod i Arbejde hos, naar
han havde Lyst til at drage andet Steds hen1).
Og en Ting til. Svenden vilde have sin Svendeærlighed respekteret. Han
vilde ikke arbejde sammen med alle og enhver. Den, han skulde være sarm
men med til daglig, maatte være en »ærlig« Svend i ziinftig Forstand, han
maatte have udstaaet sine Læreaar hos en Laugsmester og ikke have forbrudt
sig mod Haandværks Skik og Brug.
Det er paa disse Omraader, at Kampen stod mellem Mestre og Svende.
Drejede det sig om en enkelt Svend, der havde taget sig en blaa Mandag,
eller været studs mod Mester, saa havde det ingen Nød for denne. En Klage
til Oldermanden, Forhør, Bøde og i Mangel af dennes Betaling Fængsel og
Løbepas, saa var det klaret.
Et Par Eksempler fra Laugsbogen. »Den 24. August 1737 lod Mester
Trolle
sin Svend
Gottfrid Becker
indkalde for Lauget for sin »obstenasige
*) Interessant er den Parallel, der her kan drages mellem Fortidens Svendefordringer og den Bevægelse, vor T id kender
blandt det kvindelige Tyende.