- 14 -
Den 23. December 1681 udstedes først en Forordning om Laugene i
Kjøbstæderne, der særlig er rettet mod de ziinftige Forhold. Kongen erfarer,
hvorledes der i Tidens Længde i Laugene har indsneget sig adskillige »Anordn
ninger«, »hvorved Gud i mange Maader fortornes, adskillige Paafund er op*
tænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages, og Haandværksfolkene den ene
den anden med stor unyttig Omkostning besværger, Tiden og, som de til
deres Næring skulde bruge, unyttig bortspiller, og derover endelig selv i
største Armod og Skade geraader«.
Det foreskrives derefter, at ingen skal være forpligtet til at staa under
noget Laug, »langt mindre nogle selvgjorte Vedtægter, som hidtil haver været
i Agt taget staa for fulde.« Kongen vil selv resolvere, hvilke Haandværk,
der skal staa under Laugsartikler. Indtil saadant skete, maatte Bryggere, Ba#
M A L E R L A U G E T S Æ L D S T E S IG N E T
•
l
P--'
M A L E R O G G L A R M E S T E R S IG N E T
gere, Slagtere, Badskærere, Guldsmede, Tømrere, Snedkere, Murere, Smede,
Kandestøbere, Prammænd, Færgemænd, Vognmænd, Bødkere og Brolæggere
nyde de dem allerede tilstaaede Artikler.
I denne Fortegnelse over Haandværk, der vedblivende ere forsynede
med Laugsartikler, savner vi
Malerne.
Dyrkerne af dette Haandværk har altsaa faaet Tilladelse til at staa uden*
for Laugsorganisationens Rammer, hvad der reelt vil sige det samme som, at
Malerlauget er bortfalden. Nogen formel Ophævelsesakt er dog næppe ud*
stedt, og sandsynligt er det heller ikke, at Lauget skulde have opløst sig
selv. Vi tør tværtimod gaa ud fra, at Malerne har presset paa Regeringen
for at faa nye Love.