Previous Page  40 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 142 Next Page
Page Background

37

ey kand bestride hvoris Handel uden ved Disse hvoris

Børns Troskab og Hielp, og i henseende til, at disse sker

lige jævnet med de andre. Da er vi forsickret om, at

andre af hvoris Børn, som udstyr og udgifter er anført

fore, vil selv indsee, at de ingen fornærmelse er skeet,

Naar de overseer Deris anførte, thi dette kunde sickert

have været anført til det Dobelte, Naar det, de virckelig

hafte faaet og koste[t], Skulle været anført. Saaledes under­

tegnet med hvoris Egen haand.

Svendborg den

1

January 1801

Gumme Graae

E. Sophia Graae.«

Sønnesønnen, Pastor Graae i Idestrup, fortæller i sine

»Gamle Minder«, at Farfaderen Gomme Graae for sin Ret­

skaffenhed nød saa stor Tillid som Købmand, at det aldrig

faldt nogen ind at gøre Indvendinger mod den Pris, han satte

paa Kornet. En Bonde, som maa have været af en anden Me­

ning, dristede sig engang til at spørge, maaske lidt næsvist,

»Ja hvad skal jeg saa have?«. »Det skal Du have«, svarede

den Gamle, idet han gav Bonden en Lussing. Et ganske vist

lille, men hvis det er sandt, karakteriserende Træk.

Gomme Graae døde 17. Nov. 1804 i Svendborg og blev

23. s. M. begravet i Vor Frue Kirke. Følgende Digt fremkom

ved hans Død:

Tanker

Ved Kiøbmand Sal. Hr. Gumme Graaes Grav i Svendborg,

som i sit Alders 61 Aar gik ind i en bedre Verden den

17de Novbr. 1804.

Her hviler Støvet af en Mand, hvis ædle Hierte,

Hvis sjeldne sunde Siel, vil savnes længe her;

Som ikkun fælles Gavn og Ret og Fred begierte,

Som var i Live for enhver, ham kiendte, kiær.

Han aldriig viget af fra Retfærds reene Veie,

En Christens Vandel var hans Ære, Lyst og Fryd,

En god Samvittighed til Dødens Stund at eje

Var Maalet for hans Daad og Lønnen for hans Dyd.

Som Ægtemage og som Fader staaer hans Minde

Uglemmeligt og dybt i Efterladtes Bryst.

For Undertrykte Raad og virksom Hielp at tinde

For Armod Lindring var og blev hans Sjele-Lyst.

Fred over dine Been — retskafne Mand og Fader!

Din reedelige Siel alt nyder Himmel Fred,

Velsignende dit Navn, dit Gravsted vi forlader

Vor Sorrig lindres kun ved din Lyksalighed.