40 / 142
37
ey kand bestride hvoris Handel uden ved Disse hvoris
Børns Troskab og Hielp, og i henseende til, at disse sker
lige jævnet med de andre. Da er vi forsickret om, at
andre af hvoris Børn, som udstyr og udgifter er anført
fore, vil selv indsee, at de ingen fornærmelse er skeet,
Naar de overseer Deris anførte, thi dette kunde sickert
have været anført til det Dobelte, Naar det, de virckelig
hafte faaet og koste[t], Skulle været anført. Saaledes under
tegnet med hvoris Egen haand.
Svendborg den
1
January 1801
Gumme Graae
E. Sophia Graae.«
Sønnesønnen, Pastor Graae i Idestrup, fortæller i sine
»Gamle Minder«, at Farfaderen Gomme Graae for sin Ret
skaffenhed nød saa stor Tillid som Købmand, at det aldrig
faldt nogen ind at gøre Indvendinger mod den Pris, han satte
paa Kornet. En Bonde, som maa have været af en anden Me
ning, dristede sig engang til at spørge, maaske lidt næsvist,
»Ja hvad skal jeg saa have?«. »Det skal Du have«, svarede
den Gamle, idet han gav Bonden en Lussing. Et ganske vist
lille, men hvis det er sandt, karakteriserende Træk.
Gomme Graae døde 17. Nov. 1804 i Svendborg og blev
23. s. M. begravet i Vor Frue Kirke. Følgende Digt fremkom
ved hans Død:
Tanker
Ved Kiøbmand Sal. Hr. Gumme Graaes Grav i Svendborg,
som i sit Alders 61 Aar gik ind i en bedre Verden den
17de Novbr. 1804.
Her hviler Støvet af en Mand, hvis ædle Hierte,
Hvis sjeldne sunde Siel, vil savnes længe her;
Som ikkun fælles Gavn og Ret og Fred begierte,
Som var i Live for enhver, ham kiendte, kiær.
Han aldriig viget af fra Retfærds reene Veie,
En Christens Vandel var hans Ære, Lyst og Fryd,
En god Samvittighed til Dødens Stund at eje
Var Maalet for hans Daad og Lønnen for hans Dyd.
Som Ægtemage og som Fader staaer hans Minde
Uglemmeligt og dybt i Efterladtes Bryst.
For Undertrykte Raad og virksom Hielp at tinde
For Armod Lindring var og blev hans Sjele-Lyst.
Fred over dine Been — retskafne Mand og Fader!
Din reedelige Siel alt nyder Himmel Fred,
Velsignende dit Navn, dit Gravsted vi forlader
Vor Sorrig lindres kun ved din Lyksalighed.