Previous Page  46 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 142 Next Page
Page Background

43

en Skalkværn og en Brækkværn til Grynmaling alene.1)

16. Sept. 1842 fik han Bevilling til at maatte anlægge en

almindelig Kværn til Formaling af Mel »ligesom og ved

en Dampmaskine forøge Møllens Kraft i det Hele«. Møl­

lerne ivrer herimod, ligeledes Besidderen af Baroniet Lehn,

Baron Holsten-Lehn, der ejer 3 Møller i og tæt udenfor

Svendborg. Flere Borgerrepræsentanter anbefaler dog Graae,

»der i en lang Aarrække med største Vindskibelighed i flere

Stillinger uden synderligt Held hæderlig har bestræbt sig

for at soutinere sig med talrige Familie«. Han anfører

selv i sin Ansøgning, at han har tabt sin tidligere erhver­

vede Formue.2)

Paa sine gamle Dage var han blevet velsitueret, takket

være sin enestaaende Flid, der er ingen Tvivl om, at han har

været en i høj Grad driftig og arbejdsom Mand, der med en

aldeles forbavsende Energi holdt sit Hjem oven Vande. De An­

befalinger, som Byfoged Molkte og Svendborg Borgerrepræ­

sentanter gav ham, viser yderligere, at han i sin Fødeby

ha r nydt almindelig Agtelse og Sympati. Det bør ikke

forbigaas her, at Prins Christian Frederik, den senere Kong

Christian VIII, der, som bekendt, da var Gouvernør over

Fyen, 12. Juni 1835 tog den omtalte Kilde og 27. August

1836 hans Mølle i Øjesyn og at Højstsamme var »særdeles

tilfreds« med hvad der blev ham forevist.3) Disse Dage

ha r sikkert for Niels Graae været en stor Opmuntring

ovenpaa mange Skuffelser.

Han døde 4. Maj 1855 i Svendborg og blev begravet 10.

s. M. (Vor Frue Kb.). Allerede 30 Aar før sin Død havde

han nedskrevet følgende Bestemmelser4), der skulde iagt­

tages efter denne. De lyder saaledes:

»Naaer Gud vil, at ieg ej lenger skal være her paa

den Klode, da er mit bestemte Ønskee, at dette maae

blive nøye opfyldt, ieg her nedskriver.

1

. At ieg bliver lekkende i min Sæng 24 tiemer, før ieg

bliver taget der af.

2. Naar den Tiid er forløben, da at mine Aarer paa

bege Arme bliver overslaat.

3. At ieg bludt faar en Skiorte over mig og en Nathue

paa Hovet samt et siempelt Lagen over mig.

4. Kuns et Lys [skal] brende over mig og ingen uden

min nærmeste Familie see mig efter min Død.

*) R entekamm erets E k sp ed ition sp rotokol 1837, Nr. 327. — 2) 3. Departem ents

Registrant 1842, Nr. 1989 (Indlæg). — 3) Optegnet af Graae i H ovedbogen,

der tid ligere havd e tilh ørt Faderen Gomme Graae og som nu ejes af

Fuldmæ gtig F. G. J. Graae. — 4) Ssts.