45 / 142
42
senere Aar tillige til en ubetydelig Stivelsesfabrikation. Nu
ha r han ved Venners og Slægtninges Hjælp faaet opført en
lille Hesteoliemølle ved sin Bolig udenfor Svendborg. Da flere
Kildevæld imidlertid er opdagede i en til hans Haugeplads
og Oliemølle grænsende Grusgrav og da disse ved hensigts
mæssigt Anlæg vil kunne danne et Vandløb, der med
mindre Bekostning og større Kraft end Hestekraft er i
Stand til at drive Møllen, søger han om Tilladelse til at
drive denne enten ved Heste eller Vand.1)
Han fik endvidere 3. Sept. 1836 Bevilling til i For
bindelse med Oliemøllen at maatte indrette et Valseværk
til Formaling af Korn for alle og enhver. I sin Ansøgning
herom udtaler han, at det paa Grund af indskrænkede
Formuesomstændigheder ikke til alle Tider er ham mu
ligt at holde Oliemøllen i Gang, hvorfor han ikke sjældent
maa lade det til Møllens Drift med meget betydelige Be
kostninger henledte Vand gaa til Spilde, hvilket ha r til
Følge, at Værket bliver utilstrækkeligt til hans talrige Fa
milies Underholdning. De i Byen bosatte Møllere søger at
hindre hans Ansøgning. I en Skrivelse af 19. Maj 1836 til
Byfoged, Kammerjunker v. Moltke beretter han om sine
Forhold. Han fortæller, at han i 2 Somre ha r søgt at
lave Stivelse, hvilket imidlertid ikke ha r bragt ham For
del, at der, saasnart han havde faaet sin Gaard istandsat
til Gæstgiveri, blev meddelt 2de andre Bevilling, hvorfor
han tilsatte Penge. »Saa anlagte jeg Kalkbrænderi.« Her
havde han det Uheld, at han af Byens Eligerede blev
nægtet at anlægge det, »hvor jeg nu har det«, derimod
maatte han lægge det i »Bregnedallet«; skønt han indsaa
at det var »Galskab«, anlagde han dog Kalkbrænderiet der,
da han frygtede for Konkurrenter. Dette blev for ham
Tab af Ovns Anlæggelse, Heste og Vogn blev ødelagt af at
slæbe Stene og Brænde derud, ialt tabte han herved mindst
500 Rdlr. Han naaede dog at faa Ovnen, hvor han først havde
forlangt den, »nu gik det godt en Tid«, men siden fremstod
mange Konkurrenter. Han meddeler tilsidst, at han er sva
gelig, hans Kone meget svagelig, den ene Datter —- 2 Døttre
i Hjemmet — er meget sygelig, en Søn meget svagelig og
plaget af Blodhoste, endelig at hans Pension er 90 Rdlr.
Af Byfoged Moltke anbefales han som en »driftig« Mand,
der har forstaaet at benytte en lille Kilde i en Grusgrav til at
erholde Vand, hvilket har kostet »særdeles Anstrængelse«.2)
Under 23. Nov. 1837 fik han Bevilling paa at bruge
l) Industri- og F abrikfagets Journal 1835, Nr. 113. — 2) K an celliets 3. Depar
tem en ts Registrant 1836, Nr. 1886 (Indlæg).