Previous Page  43 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 142 Next Page
Page Background

40

Sønnesøn, Fuldmægtig F. G. J. Graae, fortæller følgende

om Affæren ved Hjortholm Strand. Da det blev meldt

Niels Graae, at Englænderne var under Opsejling, steg han

straks til Hest og var snart efter nede ved Stranden. Her

fandt han Situationen kritisk, da Fjenden allerede var

kommen ret talrig i Land og havde drevet Danskerne til­

bage og splittet dem. En engelsk Baadsmand var just i

Færd med at stryge Dannebrog paa Kaperbaaden Vording­

borg, Graae bemærkede dette, tog Riflen fra sin Tjener og

skød Englænderen, der faldt død om med det danske Flag

over sig. Militssoldaterne blev nu igen samlede og angreb

Fjenderne saa voldsomt, at de maatte tage Flugten. Samme

Aften var der i denne Anledning stor Fest paa Tranekjær

Slot. Ved Bordet udbragte Generalen, Grev Ahlefeldt, Graaes

Skaal og takkede ham for hans Daad. Derpaa overrakte

Greven ham det tømte Bæger med Ordene: »Jeg giver Dig

dette Bæger, som jeg beder Dig lade gaa i Arv i Din Slægt,

for at den derved altid kan mindes den Tapperhed og

Raskhed, som Du i Dag har givet Bevis paa«. Det meget

smukke, i Bøffelhorn indfattede Sølvbæger ejes af Fuld­

mægtig Graae.

Niels Graae hørte til den K red s , der kom til de vidt

berømte Fester paa Tranekjær Slot i »Generalens« Tid,

han var, som det ses, Dus med Greven, som altid, ikke

mindst da Nøden bankede paa Døren, blev ham en tro­

fast Ven.

I August Maaned 1812 kommanderede Overbefalings­

mand Graae en speciel Revue over den Langelandske Kyst­

milits, hvis gode Tilstand fremhævedes i en Rapport til

Kongen. Endnu i Janua r 1813 beklædte han Stillingen

som Overbefalingsmand.*)

Som Privatmand var han en Tid Skibsreder, hans

Skibe sejlede paa Norge, ofte foretog han selv Rejser,

hyppigst til Bergen, ogsaa til Trondhjem. I 1812 købte

han af Lensgreve Ahlefeldt »Gertrudsholm«2), af hvilken

Gaard han frasolgte en Del Parceller, i flere Aar havde

han tillige Hovedgaarden Lykkesholm i Forpagtning og

nedsatte sig derpaa igen som Købmand i Svendborg.

Statsbankerotten i 1813 var for ham som for saa

mange andre ensbetydende med Tab af Formue.

Fa ­

miliesølvtøjet maatte sælges ved Auktion; Dagen efter blev

en Del af det anonymt sendt tilbage til hans Hjem, man

x) Jvfr. han s i Sønn esønn en F uldm æ gtig F. G. J. Graaes E je væ rend e Jour­

nal og K opibog vedkomm end e O verb efalin gsm and sstillin gen . — 2) Lutken:

Bidrag til L angelands Hist., pag. 488.