102 / 191
Torben Ejlersen
møllerne var folkeholdet sædvanligvis mindre end på de
hollandske møller, men der kunne alligevel være en del, hvis der
f.eks. var knyttet hestemølle til. Et lille glimt af den nye tid
fremgår af folketællingen fra 1845 på Grynmøllen ved Lange
bro. Her møder man nemlig blandt folkeholdet en »Fyrbøder«
- til dampmaskinen begribeligvis - mens de rigtige heste blev
passet af en staldkarl.36
Folketællingen 1845 har som den første også fødestedet med.
Karakteristisk nok viser en række stikprøver, at næsten alle på
møllerne er sjællændere. Den jyske invasion i København hører
en senere tid til.
Stedvis er mølleren noget yngre end sin kone. Den forklaring
falder for, at en af møllersvendene ved mesters død har over
taget både mølle og kone. Dette har måske været tilfældet, når
folketællingen i 1801 oplyser, at møller Mathias Rasmussen ved
Breslaus mølle på Christianshavn, 28 år, gift 1. gang, har Ellen
Kirstine Hallander, 49 år, gift 2. gang, som sin kone.37Navnet
Hallander bør jo straks associeres med den københavnske møl
leverden. Et stykke slægtsforskning vil sikkert give til resultat,
at møllerfamilierne var en del indgiftede. Det må også have
været udbredt skik, at man stod fadder ved barnedåb hos
laugskollegaen.
Ved de københavnske mel- og grynmøller fandtes i 1850 ifølge
den trykte folketælling 33 møllere, 159 svende og lærlinge samt
54 tjenestefolk. Hustruer, børn og slægtninge opregnes til 186.
Det giver til resultat, at 432 fik deres levebrød ved dette erhverv.
På landsplan var 12.849 på samme tidspunkt knyttet til mel- og
grynmølleriet. Københavns andel på godt 3,3
%
udgjorde på
landsplan kun en beskeden gruppe. Til gengæld arbejdede en
del af gruppen ved produktive dampdrevne mølleanlæg. Alene
har gruppen ikke kunnet klare forsyningen af mel til storbyen.
Det har været nødvendigt for København at hente betydelige
mængder mel fra det øvrige land samt ved import.
HENVISNINGER OG NOTER
Teksten er oprindelig udarbejdet som et afsnit til artiklen Københavns møller, se
Historiske Meddelelser om København, Årbog 1990, s. 18 - 77. LA. = Landsarkivet
for Sjælland mv. RA. = Rigsarkivet. SA. = Stadsarkivet. Alle trykkesteder er
København.
1 0 0