100 / 191
Torben Ejlersen
Lille mølle på Løvens bastion på Christianshavns vold set fra Skt. Annægade.
Tegning af H.G.F. Holm ca. 1830. Københavns Bymuseum.
landske møller på volden eller i fortstæderne. Ølundsmøllen på
Nørrebros Runddel indgik i et 4-længet gårdanlæg, mens St.
Kongens mølle på Schacks bastion på Vestervold efter branden
i 1845 hævedes op på en 4-etages beboelse og dermed blev
Københavns mest monumentale vindmølle, hvis man da ikke
foretrækker at give Amerikamøllen dette prædikat efter om
bygningen i 1850. Disse to mølleanlæg er heldigvis foreviget i
tidlige fotografier.
Det er velkendt fra landdistrikterne, at møllerne hyppigt var
velbjergede folk solidt placeret i den sociale rangstige. De for
holdsvis kostbare møller, teknisk indsigt og den vigtige place
ring i levnedsmiddelforsyningen taler også for, at den køben
havnske møllermester må antages at være placeret på til
svarende måde i bymiljøets håndværkerkreds. 11800-tallet blev
det fabrikant- og storhandelsagtige mere og mere udpræget og
dermed fulgte en social opstigning.
Endnu langt op i 1800-årene bor svende og lærlinge efter
gammel skik hos mester. På Svanemøllen husede møller Frede
98