97 / 191
Møllerliv i København
sidste vandmølle i storbyen. Hestemøllen samme sted magtede
IV
2
td. pr. time og ydede en årsproduktion på 300 tdr.
Hvis man vil sætte vindmøllernes produktion i relief i forhold
til tidens nye energikilde, er det værd at nævne, at »den paa
Gammelholm værende Dampmølle« - der var i drift mellem
1807 og 1820 - i 1812 malede 20.000 tdr. korn for grosserer von
der Pahlen og krigskommissær Frantz Sommer.25 Om damp
møllen samme år derudover havde leverancer til andre kunder
vides ikke, men den angivne kornmængde svarer til næsten tre
hollandske møllers årsværk, hvis man sammenligner med
Sterms 1834-tal.
Det københavnske kornmølleris udvikling i en central periode
kan belyses ved antallet af mestre, svende og lærlinge i Møller-
lauget.26
Mestre Svende Lærlinge
1723 ........................................
20
21
21
1766 ........................................
24
50
43
1791 ........................................
24
70
31
1800 ........................................
28
56
16
1810 ........................................
22
45
30
1820
31
63
51
1830
31
78
62
1852 ........................................
33
64
43
1860 ........................................
27
94
62
Tallene viser det generelt stigende antal mestre, svende og
lærlinge gennem perioden 1723 til 1860, men at forholdet ind
byrdes mellem grupperne fra 1763 holder sig stabilt med 2-3
svende og 1-2 lærlinge pr. mester. Det afspejler et fag med
overvejende håndværksmæssig drift, hvor de nye hollandske
møller trods alt krævede megen betjening. Under det senere
industrialiserede mølleri skulle arbejdertallet vokse forholdsvis
mest.
I 1839 bad oldermand Johs. Ølund på Svanemøllen, søn af
Chr. Ølund fra møllen på Nørrebros Runddel, sine laugskolleger
om at indberette hvor mange svende og lærlinge, der stod i
deres tjeneste.27A f svarene fremgår, at der i gennemsnit var 2-3
svende samt 1-2 lærlinge på et møllested, hvilket er typisk for
95