95 / 191
Møllerliv i København
Joseph Hambros dampdrevne rismølle på Bodenhoffs plads på Christianshavn
oprettet 1832. Tegning 1840. Det kgl. Bibliotek.
Omkring 1800 vurderedes en københavnsk stubmølle med
tilhørende bolig og andre bygninger gennemsnitlig til ca. 6.200
rigsdaler, heraf alene møllen ca. 3.000 rigsdaler. Et hollænder-
møllekompleks takseredes til omkring 25.000 rigsdaler, hvor
selve møllen lå på godt 14.000 rigsdaler. Ejeren af en sådan
vindmølle havde følgelig vurderingsmæssigt omkring fire gange
så meget at forrente som kollegaen på en stubmølle. Savmøllen
på værftet ved Kildevæld vurderedes i 1783 til 14.000 rigsdaler,
mens Casses oliemølle på Amager i 1803 lå på 14.100 rigsdaler.
Disse to specialiserede hollændermøller skilte sig ikke umid
delbart meget ud fra takseringen af de tilsvarende kornmøller.
Her må man huske, at bestykningen af en kornmølle med 2-3
melkværne, 1eller 2 skalkværne samt nogle sigter i sig selv var
ganske bekostelig. Til sammenligning med Young og Linds
dampmølle på Christianshavn kan oplyses, at deres anlæg med
beboelse nåede op på 51.900 rigsdaler efter en vurdering i 1801.
De to fabrikanter havde da også måttet supplere egne midler
med betydelig offentlig støtte.21
De enkelte københavnske kornmøllers produktionsmængde
synes ikke at kunne belyses ad arkivalsk vej, bl.a. fordi toldvæ
senets materiale er såmangelfuldt overleveret. Lidt orientering
med relevans for københavnske forhold kan imidlertid gives
takket været den erhvervs- og topografisk interesserede forfat
ter Nicolai Severin Sterms indsamling af oplysninger i Køben
havns amt omkring 1834.22
De fire stubmøller, som dengang lå på amtets grund, produ
93