91 / 191
Møllerliv i København
forhold, må man nøjes med spredte oplysninger ved bl.a. at
fordybe sig i skiftearkivalier og lignende personligt kildemate
riale fra mølleejerne eller eventuelle forpagtere af møllerne.
Egentlige private regnskaber fra møller synes ikke bevaret.
Sider af de finansierings- og forsikringsmæssige forhold ved
møllebygningerne og deres inventar vil imidlertid kunne opkla
res ved analyse af pante- og obligationsprotokoller samt brand
taksationer og prioritetsvurderinger.
Accisseboden på Vesterbro ved hjørnet af Vesterbrogade og Trommesalen. Byg
ningen opførtes 1811 efter tegning af C.B. Hornbech og fungerede som accisse-
bod til 1851. Den blev i ombygget tilstand revet ned i 1883. Tegning af
H.GF. Holm
ca. 1830. Københavns Bymuseum.
Transport var tidligere i stort omfang forbeholdt vogn-
mandslauget. I 1665 fik møller Hans Hoppe på Christianshavn
dog tilladelse til at hente og bringe det korn og mel, som kun
derne ønskede at få malet på hans kværne.7Det blev efterhån
den almindeligt, at møllerne kunne påtage sig den relevante
kørsel. Det fremgår da også af bygningsarkivalierne, at der ofte
var hestestalde til mølleanlæggene. I tiden omkring 1800 var
der i gennemsnit opstaldet 3-4 heste på hver mølle.8De senere
folketællinger nævner tilsvarende, at der fandtes kuske i hus
standen på mange møller.
89