Victor Hermansen
også får at vide, hvor Thomsen var blevet forstander og hvor
hans distrikt lå.
Hermed var så Thomsens første - og hidtil ukendte -virksom
hed i offentlighedens tjeneste endt og endt for stedse. Ingen
linie fører herfra og til hans nye og egentlige gerning. Ingen af de
erfaringer, han måtte have samlet sig som forstander for de
fattige, kom ham til nytte som sekretær for oldsagskommissio
nen. Og heller ikke havde han nogen gavn af at kende en lille del
af hovedstaden hus for hus, nu da hans virkeområde skulle
blive hele riget. Det kan derfor ikke undre, at Thomsen som
gammel mand havde glemt, hvordan han begyndte, eller ret
tere: Ikke fundet det værd at omtale i sine erindringer. Et sted
er det dog registreret. I Københavns vejviser for 1815 og 1816
finder vi kun Thomsens far omtalt, men i vejviseren for 1817 og
1818 - som afspejler tilstanden i 1816 - står der:
Thomsen
, C., Justitsraad, Direkteur ved Søequest- og Assi
stentshuset og Grosserer, Amaliegaden 156.
Thomsen, C. jun., Comptorist og Forsørgelsesforstander,
Amaliegaden 156
Det var første gang C.J. Thomsen stod i Vejviseren, og da bindet
for de to år gik i trykken, forelå hans udnævnelse åbenbart ikke
endnu. Men da man udsendte Vejviseren for 1818 og 1819, var
forandringen sket både for hans far og for ham selv. Det hed
nemlig nu:
Thomsen, C.,
Justitsraad, Direkteur i Nationalbanken samt ved
Søequæst- og Assistenshuset og grosserer Amaliegaden 156
Thomsen, C.Jun., Secretair ved Commissionen fo r Oldsagers
opbevaring,
Amaliegaden 156
84




