92 / 191
Torben Ejlersen
Hovedstadens bagere har selvsagt været centrale aftagere af
møllernes melproduktion. Som så ofte er det strid mellem par
terne, her bagerne og møllerne, som sætter sig spor i laugenes
og myndighedernes arkiver og dermed giver eftertiden kilde
materiale. Bagerne klager regelmæssigt over, at møllerne for
sømmer melleverancerne, fordi man lader kværnene male først
for andre kunder, især brændevinsbrænderne. Denne adfærd
har måske bidraget til bagernes ønske i 1750 om selv at få
bevilling til mølleanlæg, idet de hævdede, at det ville billiggøre
melproduktionen. Det blev dog afvist afmyndighederne. Bager-
lauget fik afslag på en lignende ansøgning i 1779, selv om det
argumenterede bravt for sine forpligtelser over for byens ind
byggere. En enkelt bager, Christian Mathias Breslau, havde dog
i 1750 sikret sig bevilling til en mølle, som stod færdig på
Christianshavns vold i 1753. Men han måtte indtil 1754 accep
tere, at en mester fra møllerlauget skulle forestå møllens drift.9
I 1810 klagede bagerne atter over de besværlige møllere og
disses langsommelige melleverancer. En del af forklaringen
var, at møllerne efterhånden havde engageret sig i byens mel-
Skt. Peders mølle på Helmers bastion ved hjørnet af Vestervold og Nørrevold. På
huset reklameres for udsalg af mel og gryn. Litografi signeret H.P.L. 1880.
Københavns Bymuseum.
90