93 / 191
Møllerliv i København
forretninger, og derfor ønskede at fylde egne lagre op først.10
I 1811 gav et kongeligt reskript møllerlaugets medlemmer ret
til detailsalg i København og forstæder af mel fra deres møller.
Der kendes i øvrigt både fra 1806 og 1811 eksempler på, at
melhandlere kunne få bevilling til at anlægge eller drive
møller.1
Man får let det indtryk, at myndighederne spillede parterne
ud mod hinanden for at hindre monopolagtige tilstande. Hen
synet til offentlighedens tarv spillede ind. Således fik bagerne i
1810 mulighed for under vindstille at få grovmaling udført på
dampmøllen på Gammelholm. Lauget blev endda tilbudt at
overtage møllen, men greb dog ikke chancen. Det var ikke
muligt at stille den fornødne sikkerhed, hvis der skete skade på
møllen og dens omgivelser.12
Det blev først almindeligt senere både i København og ude i
landet og især efter møllenæringslovens vedtagelse i 1852, at
mølleri og bageri, især rugbrødsbagning, blev slået sammen til
én virksomhed.
Brændevinsbrændere optrådte også i nogle tilfælde som
ejere af vindmøller, f.eks. Christian Ølund, der omkring 1800
drev Svanemøllen og senere opførte Ølunds mølle på Nørrebros
Runddel.
Møllerlauget forpagtede fra 1841 til 1851 Den kgl. Maltmølle
på Skt. Annæ Plads, som havde eneret i København på forma
ling af malt. Derefter overgik anlægget i privateje til mel- og
grynmaling.13Et andet laugsprojekt fra 1836 gik ud på at købe
eller etablere en dampmølle med ret til melsalg også uden for
hovedstaden. Det var et forsøg på fra laugets side at tage
konkurrencen op med de dampmøller, somvar blevet oprettet i
begyndelsen af årtiet. Laugsdampmøllen skulle rumme seks
melkværne, desuden to skalkværne med »de nyere franske
Stene, for derved at kunde ekspedere Bestillinger til Udlandet,
saafremt saadanne maatte forefalde.« Kværnene tænkes dre
vet af en 24-hestes dampmaskine. Projektet blev vurderet til
30.000 rigsbankdaler, men løb ud i sandet.14 Sagen viste, at
laugsmøllerne var ved at forlige sig med den nye energikilde i
mølleriet.
I 1841 havde det københavnske møllerlaug 30 medlemmer. Til
91