94 / 191
Torben E jlersen,
lauget var desuden knyttet ejeren af den hollandske Røde
Vejrmølle ved Roskilde Landevej vest for Glostrup.15 Dette
udenbys medlemsskab skyldtes rimeligvis, at den københavn
ske møller Niels Jensen Hallander, der havde opført St. Kongens
mølle på Schacks bastion på Vestervold i 1769, havde købt Røde
Vejrmølle i 1774 for så i nærheden at lade den nyopføre som
hollandsk mølle i 1777.16Hallander solgte snart møllen, men de
følgende ejere forblev medlemmer af lauget.171øvrigt var ejeren
af en vindmølle ved Store Heddinge på Stevns også medlem en
tid.18
Møllerlaugets 30 medlemmer disponerede over 33 mølle
anlæg, heraf 20 hollandske vindmøller, resten stubmøller. Ingen
af disse møller havde dampkraft, viser en optælling i 1841.
Dampmøllen ved den hollandske Lille Mølle på Christianshavn,
som tilhørte et af laugsmedlemmerne, var endnu ikke genop
bygget efter branden i 1837.
I 1841 stod de fleste møllere som ejere af en enkelt mølle,
mens Ole Petersen, der på dette tidspunkt var laugets older
mand, rådede over Sølvgades mølle og Lille Stokhus mølle,
begge på Østervold. I 1839 havde Petersen også haft Schleyers
mølle på Amagerbro. Den også i andre sammenhænge vel
kendte forbindelse mellem initiativ, økonomisk formåen og til
lidshverv dokumenteredes af Ole Petersens person. Endelig
disponerede agent Carl August Sandberg, der var korn- og
melhandler med forretning i Købmagergade, i 1841 over tre
mølleanlæg, nemlig Grønlands mølle, Ahlefeldts mølle samt
Kristineberg mølle ved Lyngbyvej.19Sandberg havde også fingre
i Kastelsmøllen, fordi han fra 1833 og nogle år frem var entre
prenør for militæret med henblik på forsyningen af mel og brød
til garnisonen i København, Kastellet samt Kronborg. I den
egenskab måtte Sandberg bruge stubmøllen og bageriet i kastel
let. Denne matador ejede i 1845 også den tidligere Holmbladske
dampmølle i Skt. Pedersstræde.20
Der var endnu i 1840’rne en dominans af håndværk og en
keltmandsvirksomhed over kornmøllerne på byens volde og
brokvarterer, men stordriften stak hovedet frem, karakteristisk
nok ofte præget af folk uden mølleruddannelse. Det gjaldt
Sandberg, men f.eks. også Joseph Hambro med den store ris
mølle på Bodenhoffs Plads.
92