81 / 191
Chr. Jurgensen Thomsen
Chr. Jurgensen Thomsen som fattigforstander
1808-1817
Kun nitten år gammel fik C. J. Thomsen sit første borgerlige
ombud, selvom det vel nok var sin faders gode navn og anseelse,
han især kunne takke for, at valget faldt på ham. Dog tør vi
måske tro, at Thomsens egne kvalifikationer også har været
åbenbare, siden man foretrak netop ham af de to kandidater,
somvar indstillet. Man ville vel næppe have betroet stillingen til
en så ung mand, hvis man ikke på forhånd vidste, at han både
kunne og ville bestride den.
Ved den store og vigtige forordning af 1799 havde man ordnet
Københavns fattigvæsen således, at hovedstaden var blevet
inddelt i tolv hoveddistrikter, som igen omfattede en række
mindre forsørgelsesdistrikter. Hvert af disse bestod af »saa
mange til hinanden grænsende Gaarde og Huse, som give Bo
pæl for omtrent 15 fattige Familier«, og i spidsen stod »agtbare
Mænd, som Direktionen sikkert tør haabe ville erklære sig villi
ge til at medvirke til Øjemedet«. Stillingen som fattigforsørgel
sesforstander var nemlig ulønnet og dertil besværlig. Han skulle
»undersøge og give Betænkning om de Personers Trang, som
søge Understøtning ved Fattigvæsenet, samt antage dem, når
de indskrives; have Tilsyn med og drage Omsorg for de Fattige,
som ved Fattigvæsenet ere indskrevne: indsamle og til Hoved
kassen aflevere de frivillige Gaver, som goddædige Medborgere i
Distriktet have tegnet sig for til Fattigvæsenet; have et alminde
ligt Tilsyn med hvad som i ethvert Distrikt foregaaer, for saavidt
det kan staae i nogen forbindelse med Fattigvæsenet; og ende
lig: føre de Optegnelser og afgive de Lister og extrakter, som
Orden i Sagernes Gang udfordres«.
Alene antallet af de attester, han kunne komme til at udfylde
på embeds vegne, var betydeligt (fra litra a til litra p), og dertil
skulle han foretage undersøgelser af ansøgernes forhold, tale
med deres husværter m.m.m., kort sagt: »ansee sig som Værge
og Fader for alle de Trængende af Distriktet, som betroes under
hans Forsorg, eller henvende sig til ham om Understøtning«.
Det var derfor en tung byrde, der blev lagt på den ganske
unge Thomsen. Han måtte være forberedt på, at de fattige ville
rende ham på døren, eller han måtte opsøge dem i deres hjem,
79