Bjørn Westerbeek Dahl
findes i fæstningsregnskaberne, hvorimod Georg Hoffmann (til
1651) og Peter Bysser (til 1657) nævnes i de næsten daglige
regnskabsbilag.
At Urup alligevel synes at have koordineret planlægningen og
have haft et overordnet ansvar for byggearbejderne kan ses af
en regnskabspost fra juni 1657, hvor Peter Bysser får betaling
for udgifter han har haft i forbindelse med en rejse til Skåne,
hvor Axel Urup på daværende tidspunkt opholdt sig. Formålet
med rejsen var at informere Urup om Københavns fortifika
tion.24
En sammenligning mellem Christoph Heers kort over Kø
benhavn (Strasbourgkortet) og kortet i Pufendorfværket viser,
at planen af 1649 ikke ændrede sig nævneværdigt fra 1649 til
1658. Først efter Roskildefreden foretoges nogle justeringer:
Udbygningsplanerne for Kastellet blev ændret, så anlægget fik
yderligere to bastioner til forsvar mod havnen og Øresund, og
Nyboders længer blev ved gennembrydning tilpasset den nye
skakbrætmønstrede byplan. Antagelig samtidigt tog Gottfried
Hoffmann, der nu både havde afløst sin bror Georg og Peter
Bysser som byens ingeniør, skridt til at gennemføre den oprin
delige plan om en ændring - og kraftig forstærkning - af Vester-
vold, som allerede var forudset i 1649-planen.
Krigen ændrede aldeles forholdene, og da man efter 1660
ønskede at fortsætte udbygningen af byen, foretoges nogle af
gørende ændringer: Forstæderne blev helt opgivet, og flere af
de ambitiøse gade- og kanalanlæg i Nykøbenhavn blev stoppet.
Man valgte til gengæld at udbygge Kastellet, der med den ind
kaldte hollandske militæringeniør Henrik Ruse fandt sin byg
mester. Umiddelbart kan det virke som en tilsidesættelse af
Gottfried Hoffmann, der året efter blev sendt til Frederiksodde.
Det var det dog næppe, idet han fik direkte reference til Krigs
kollegiet uden om Ruse.
I København forstod man udmærket at bruge Hoffmanns
evner. Da man i 1663 skulle have et kort over byen henvendte
man sig til ham - og ikke Ruse - og han leverede hurtigt et kort
over hovedstaden. Først da den svensk-dansk-tyske ingeniør
Carl Heinrich von der Osten i 1668-1672 var ingeniør i Køben
havn blev der udarbejdet et nyt kort over byen, baseret på en
selvstændig opmåling.25Men davar der også sket så meget i den
28




