Bjørn Westerbeek Dahl
roder, ved målestokken, er det bedste indicium på, at Gottfried
Hoffmann har tegnet kortene. Hans håndskrift afviger en del
fra broderen Georg Hoffmanns, og på dette desværre noget
spinkle grundlag, må de to kort tilskrives ham.
Gottfried blev i 1662 forflyttet til Fredericia, og først ti år
senere, i 1672, vendte han tilbage til hovedstaden som ingeniør.
Han døde i 1687 og var da ingeniør, kommandant i Kastellet og
chef for den af ham selv grundlagte fortifikationsetat.
Gottfried Hoffmanns mange senere kort over København
skal ikke omtales her. Men i 1663, altså mens han var i fuld gang
med genopførelsen af Fredericia, gav Krigskollegiets præsident
Hans Schack ham ordre til straks at kopiere et af sine kort over
København i to eksemplarer og sende dem til hovedstaden så
hurtigt som muligt.18 Der kan ikke være nogen tvivl om, at
Hoffmann har kopieret et af de kort, han havde i sit arkiv, og at
forlægget har været et af de mange kort, tegnet med udgangs
punkt i 1648-opmålingen, der fandtes i så mange kopier, gen
parter og varianter.
På dette tidspunkt var Peter Bysser formodentlig død og
Georg Hoffmann helt ude af administrationen, således at Gott
fried Hoffmann var den nærmeste til at levere Krigskollegiet et
nytegnet kort over København. Til gengæld havde Gottfried
Hoffmann ikke adgang til originalkortet, der ad mystiske kana
ler var havnet i Sverige.
E rik Dahlbergs kort
Christoph Heers og Gottfried Hoffmanns grundplaner, tegnet
med udgangspunkt i opmålingen fra 1648 varierer som omtalt
lidt i forhold til hinanden som følge a f ændringerne i den
københavnske byplan op gennem 1650erne, og selvom Heers
kopier forekommer noget nærmere originalen end Gottfried
Hoffmanns kortarbejder, er det ikke til at afgøre, hvorledes
originalkortet har taget sig ud, hvis man blot tager dem som
udgangspunkt.
Fra ganske uventet side er kortets originale indhold bevaret,
da det blev brugt i en af de mest monumentale bogudgivelser,
der så dagens lys i 1600-tallet: I Samuel von Pufendorfs store
værk om Karl d. 10. Gustavs bedrifter fra 1696 findes som
planche 88 en grundplan af København, der har påfaldende
24




