Previous Page  22 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 191 Next Page
Page Background

Bjørn Westerbeek Dahl

Gottfried Hoffmanns kort

Et halvt år før Niels Steensen skrev sine dagbogsnotater, havde

Gottfried Hoffmann den 4. november 1658 fået kongeligt privi­

legium på at udgive kort over København, der skulle vise begi­

venhederne under de to første måneder af den svenske belej­

ring af byen i august-september samme år.13 Selve udgivelsen

blev ikke til noget, men indirekte kendes det fra tre kortarbej­

der, hvoraf to bærer tegnerens karakteristiske håndskrift.

Gottfried Hoffmanns københavnskort fra 1658, tegnet med udgangspunkt i

1648-opmålingen. Original: 853 x 1189 mm. Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsam­

ling. Ny kgl. Samling 372d-2°, nr. 1.

På Det Kongelige Bibliotek findes et meterstort håndtegnet

kort over København. Det er i præcist det dobbelte måleforhold

af Heers kort (altså ca. 1:3.423) og gengiver de danske og sven­

ske kanonstillinger og svenskernes løbegrave ganske som Heers

Strasbourgkort. Kortene er tydeligvis indbyrdes afhængige, så

hvis kortet her ikke er det umiddelbare forlæg for Heers kort, så

må det i hvert fald være en kopi eller en genpart af samme

forlæg. Kortet er uheldigvis ikke signeret, men dets ydre og en

enligtstående tekstoplysning, skrevet i hånden, taler i hvert fald

ikke mod en tilskrivning til Gottfried Hoffmann.

2 0