20 / 191
Bjørn Westerbeek Dahl
i håndskriftet - i samme skæve måleforhold, det har den samme
kasselignende kartouche, og titlen er - som den eneste tekst
oplysning - trykt ind på papiret med den omtalte typetryk
teknik. Der kan ikke være nogen tvivl om, at de to kort er
indbyrdes afhængige af hinanden, og at Christoph Heer er
ophavsmand til dem begge.
Håndskriftets kort har dog nogle uoverensstemmelser med
Strasbourgkortet, der viser, at Heer til »Monumentum« har be
nyttet sig af et revideret forlæg - omend forskellene ikke er
store. Han har indtegnet en række forværker på Vestervold og
Christianshavn, der er blevet bygget i løbet af sommeren 1659.
Muligvis er kortet tegnet i 1660 eller året efter - svarende til den
datering, det er muligt at indkredse ved en undersøgelse a f de
øvrige kort i manuskriptet. Som eneste topografiske ændring af
gadenettet ses det, at Nyboder nu er blevet indpasset i det
regelrette gadenet: »Herregade«, og »Adelgade« er nu ført helt
igennem boderne til henholdsvis en mindre tværgade, »Vildt-
pretgade« ved Østerport og pladsen foran Kastellet. Denne
ændring må derfor være foretaget mellem 1658 og 1660/61.
Christoph Heer var født i Lauban i Schlesien i 1637, og efter
studier ved universitetet i Leipzig kom han knap 20 år gammel
til København for at lære praktisk fortifikation hos sine to
fætre, Georg Hoffmann og dennes lillebror Gottfried Hoffmann.
Gennem dem kom Heer også i forbindelse med Niels Steensen
og Ole Borch, der var huslærer for rigshofmester Joachim
Gersdorffs børn. Om kredsen Heer-Hoffmann-Steensen og
Borch vides meget lidt: Georg Hoffmann var den ældste (f. ca.
1612) og lader til at have været lærer og inspirator for de øvrige.
Niels Steensen, der var på alder med Heer og kun få år yngre
end Gottfried Hoffmann (f. ca. 1631) og Ole Borch (født 1627)
er den eneste, der har efterladt sig personlige papirer fra perio
den. Han nævner Georg Hoffmann ikke mindre end tolv gange i
den tre måneders periode, hvor han førte dagbog i 1659. Georg
Hoffmann lader til at have været dybt optaget af medicinske,
matematiske og astronomiske problemer. Bemærkelsesværdigt
i denne sammenhæng er det, at Steensen nævner konstruktio
nen af et instrument til at formindske og forstørre måleforhold
med, altså en slags pantograf. Desuden beskrives et primitivt
målebord uhyre indgående.
18