9 / 191
Georg Hoffmanns og Peter Byssers opmåling
af København fra 1648
A f Bjørn Westerbeek Dahl
Den 4. juni 1648 fik de to kongelige ingeniører i København,
Georg Hoffmann og Peter Bysser, udbetalt 3 rigsdaler og 16
skilling til dækning af de ekstraudgifter, de havde haft til med
hjælpere i forbindelse med en opmåling af hovedstaden.1 Af
regnskabet fremgår det, at hver hjælper fik 8 skilling om dagen.
Det svarer til, at der - foruden de to ingeniører, der var på fast
løn - har været anvendt 38 dage til opmålingen.
På grundlag af dette arbejde godkendtes året efter en køben
havnsk bebyggelsesplan, og kortet blev op gennem 1650erne, og
måske helt frem til 1672, brugt som grundkort i den køben
havnske byplanlægning. Under svenskekrigene blev det des
uden brugt som forlæg for en række militærhistoriske kort, der
skulle vise de danske sejre over svensken.
En af de koncepter, der blev udarbejdet i foråret 1648, er
bevaret til vore dage. Den findes på Det Kongelige Bibliotek,
og viser, at man arbejdede efter helt moderne opmålings
principper.2Konceptkortet viser den sydlige del af København
med den forreste del af Christianshavn - desværre uden mange
topografiske oplysninger. Til gengæld viser det, hvorledes de to
ingeniører har grebet deres opmåling an: Efter én gang nøjag
tigt at have opmålt en basislinie med målekæder og stokke, har
de ved vinkelmåling fra liniens endepunkter til et bestemt sig-
tepunkt kunnet beregne afstanden til punktet efter simple
matematiske formler. Da summen af vinklerne i en trekant er
180°, kan man med kendskab til længden af den ene side (basis
linien) og to af de tre vinkler, beregne længden af de to andre
sider. Denne triangulation har de derpå understøttet og kon
trolleret med en længdemåling med kæder og stokke.
7