11 / 191
Hoffmanns og Byssers opmåling af København
På konceptkortet ses fremgangsmåden tydeligt: Som basis
linie har de brugt en del af strækningen mellem Løngangen
(ved den nuværende Stormgade) og »Bastionen ved Slotsher
rens Stald«, der lå, hvor Marmorbroen ligger i vore dage. Herud
fra har de så sigtet mod Nikolaj Kirkes spir, spiret på Blåtårn og
Børsens dragespir. Deres kontrolopmåling løber langs den nu
værende Tøjhusgade og knækker i et punkt mellem Børsen og
Holmens Kanal over til Christianshavn, hvor der er foretaget en
længdemåling i Strandgade.
Fra målelinien i Tøjhusgade løber - parallelt med Holmens
Bro - endnu en linie, der fører opmålingen forbi Holmens Kirke
og videre langs den gamle befæstning til Landemærket. Fra
Holmens Kirke fører en forgrening over Gammelholm ind til
Nykøbenhavn for at slutte ved Det Islandske Kompagnis reber
bane langs den nuværende Toldbodgade. Ved alle knæk på
linien er der foretaget vinkelmålinger og afstanden mellem
knækkene er nøjagtigt opmålt. Midt i byen er angivet beliggen
heden af spirene for Vor Frue Kirke og St. Petri Kirke. De er dog
ikke sat i forbindelse med opmålingen i den sydlige del af byen,
men det viser, hvilke sigtepunkter, man må have benyttet, da
man arbejdede i den nordlige del af middelalderbyen.
Koncepttegningen er næppe tegnet af Peter Bysser, hvis kan
tede håndskrift ligger langt fra den benyttede skråskrift, som til
gengæld kan genkendes som Georg Hoffmanns skrift, kendt fra
talrige breve og rapporter. Den ligner også til forveksling skrif
ten på et håndtegnet kort over Stockholm, der for nylig er blevet
tilskrevet Georg Hoffmann.3 Han må efter al sandsynlighed
være ophavsmand til kortet her.
Georg Hoffmann var født ca. 1612 i Lauban i Schlesien og
efter studier i Leipzig og Strasbourg dukker han uventet op i
Danmark under Torstenssonkrigen. Han blev muligvis kaldt til
landet af den senere rigshofmester Joachim Gersdorff, hvis far
stammede fra et gods, der lå få kilometer fra Lauban. Efter
fredsslutningen i 1645 blev han i Danmark og var i perioden
1648-1651 ingeniør i København sammen med Peter Bysser.
Efter 1651 lader han til at have beskæftiget sig med fæstnings
byggeri og fortifikation på et teoretisk plan og synes ikke direkte
at have været tilknyttet et af de mange byggerier på fæstnin
gerne, der foregik her i årene op til Karl Gustav Krigene. I 1652
9