44
KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
Side er mange af Foreningens 314 Medlemmer, ja, m an kan ro lig sige den
overvejende Del 'der aldrig har overværet en eneste af F oren in gen s Sam
menkomster. - H e r i skulde det komm ende Aar gerne b ringe en glædelig
Forandring; der har altid hersket en smuk og k ollegial Stem ning ved F or
eningens Møder, og Grunden til det daarlige Besøg maa vel næ rm est soges
i, at mange Medlemmer have ønsket at støtte den nye b o ren in g ved dens
Fremtræden i Livet og derfor kun have tegnet sig som en Slags B id rag
ydere eller passive Medlemmer, men hvorm egen S tolle der end herm ed er
ydet Foreningen, vilde dog personligt Mode yde F oren ingen en betydelig
stærkere Støtte.
I Aarsberetningen for 1899 siges det, at Tilslutningen til Sammenkom
sterne kun har været meget jævn, naar der ikke var særlige Forhold til
Stede. Vi har foran omtalt Bestyrelsens Genvordigheder med Helsingborg-
turen og den i Efteraaret 1900 aflyste Nøddetur. Ved et Foredrag den 10. De
cember s. A., som Dr.
Thulstrup
holder om »Billeder af Tro og Viden vod
Aarhundredskiftet« møder kun 30-40 Medlemmer. Næstformanden takker
Foredragsholderen og beklager det »lidet opmuntrende i at se saa lille en
Tilhørerkreds.«
1 »Absalon« for Januar 1901 skriver et Anonymt Medlem (A.
C .)
bl. a.:
Kommunalforeningen blev im idlertid fortrinsvis startet som en selskabe
lig Forening og har derfor heller ikke trivedes. Den er ikke i Overens
stemmelse med Samtidens Fordringer. — M edlem santallet udgøres af højst
uensartede Elementer, som ikke kan bringes samm en ad den selskabelige
Vej, fordi her det personlige Valg langt m ere end T ilfæ ldets Muligheder
alle Tider er raadende. Foreningen burde i denne H enseende kun soge at
lede og støtte den Selskabelighed, som den um uligvis k an skabe, da den
netop i Henseende til denne Side af sin V irksomhed i den har F orud sæ tn in
gen for sin Indgribens Berettigelse.
Forfatterens Bemærkninger er — siger han — foranlediget af et Fore
drag, som
Dr. Stcircke
den 12. November 1900 har holdt i Foreningen om
»Embedsstandens Opgave i det moderne Samfund«, og hvor Foredrags
holderen har fremhævet Nødvendigheden af, at man lærer Natur- og Øko
nomividenskaberne i deres Anvendelse paa det praktiske Livs Omraade at
kende. Indsenderen mener da, at en af Aarsagerne til, at Interessen for
h oreningen ikke har kunnet vedligeholdes, maa søges i den Lovparagraf,
»der omtaler Foreningens Forhold til Politik.« Han indrømmer, at Be
styrelsens Opgave er vanskelig,
navnlig da naar Foreningens Love udelukker B ehandlingen af én af N u
tidslivets mest aabenbare og altom fattende og tillige dog indviklede Fore-
téelser; men saameget mere maa Ledelsen have Opmæ rksomheden henvendt
paa netop saadanne Ting, som lettere fører Mennesker samm en end den
Selskabelighed, der ofte ligesaa meget skiller dem ad og ialt Fald ikke kan
udruges af Intet, men snarere vil frem gaa som F rugt af Fæ llesin teressern es
Blomstring end blive den Jord, hvoraf de udspringer. F ortræ ffelige F oran-
^ a tmnger som f. Eks. Foreningens Besøg paa Kommunens H ospitaler og
Stiftelser, fandt en latterlig ringe T ilslutning, netop paa Grund af den lige-
-saa u n g e Interesse for et mere indgaaende, fortroligt Kendskab til de af
\om niimens Anliggender, der ligger udenfor de enkelte Komm unalem beds-
mænds særlige Gerning, som F oreningen har ladet urørt h o s sin e Medlemmer. Her var det Foreningens rette Felt til Skabelse.
bør Foreningen fra at være et ganske alm indeligt K afélokale eller højst
en Selskabssal bliver til en Læresal — — — saaledes at den rim eligste




