til det selskabelige — Han vil dernæst anbefale B estyrelsen at erindre, at den aldrig
kan sige nok overfor Kommunalbestyrelsen, thi den, der tier, faar ingenting.
Kontorbestyrer
Herman B eyer
anbefaler, at F oreningen gaar den ro lig e og
besindige Vej og ikke glemmer, at vi er Embedsmænd og i k k e Fagmænd. Vi skal
have vort Rvgstød i det økonom iske og i M edlem santallets Størrelse. T aleren tror
paa at en Indskrænkning af Møderne bør forsøges og vil væ re til Gavn.
’ Fuldmægtig
Jørgensen:
Der tiltrænges ikke mere Selskabelighed, men m ere
Bestemthed i Optræden. Vore Kolleger skal mærke, at vi hævder os i M agistratens
og Borgerrepræsentationens Bevidsthed, og dette vil give Stod til M edlem stallets
Stigning.
,
.
. _
.
Ass.
Fehfnerling
beklager, at Folk slutter sig samm en i Sm aaforem n ger frem for
i Kommunalforeningen.
Kontorchef
Madsen
(Elper) finder det uheldigt, at der indenfor de forskellige
Afdelinger findes forskellige Interesser; alle A fdelinger bor dog kunne sam les
0111
de Standsinteresser, som vedrører h ele Embedsstanden.
Formanden forklarer Særinteresserne ved, at de forsk ellige A fdelinger have
deres mindre eller større Foreninger, som kæmper for de samm e Interesser, som
Kommunalforeningen arbejder for.
' Fuldmægtig
Jørgensen
foreslaar, at der sker et Opraab i »Absalon« til alle
Ikke-Medlemmer, og at det heri præciseres, at vi i første Række tage os af del fag
lige og kun i anden Række af det selskabelige.
Dette Forslag vedtoges af hele Forsam lingen.
I de følgende Aar 1907 og 1908 kommer de stormende Generalforsam
linger, hvor de Medlemmer, der ønsker Selskabeligheden lagt paa Hylden
og det faglige Arbejde fremmet, trænger paa, og »Regeringen« kun langsomt
og Fod for Fod viger — alt medens Selskabeligheden fortsætter ad de vante
og lovmedholdelige Raner.
Der maa dog være gaaet nogen Sparsommelighed i Arrangementet, thi
efter en Sammenkomst den 9. November 1907, hvor kgl. Skuespiller
Emil
Poulsen
og Frue læser op i Prins Wilhelms Palæ, hvorefter »Terpichores
Kunst dyrkedes en god Stund udover borgerlig Sengetid,« beklager et Med
lem Alx. H., sig i »Absalon« over, at »der synes mere og mere at gøre sig en
udpræget Tarvelighed gældende med Hensyn til Bestyrelsens Ordning af
Foreningens Sammenkomster. — Hvis man har en alvorlig Hensigt
med at stille en saadan Fest paa Benene, saa burde man først og fremmest
sørge for, at Deltagerne kan befinde sig vel; men det opnaar man ikke ved
utidig Sparsommelighed.«
I sin Nytaarshilsen til Medlemmerne den
1
. Januar 1908 ser
Øst
tilbage
over de rundne 10 Aar. »Har Foreningen nu i de
1 0
første Aar af sit Liv
fuldt opnaaet, hvad den tilsigter?« spørger han. »For at kunne besvare
dette Spørgsmaal retfærdigt, maa man tage Hensyn til de store Forandringer,
der ere foregaaede i Forholdene, som de stille sig i Dag mod for
1 0
Aar
siden.« Ilan kommer derefter ind paa de foretagne Ændringer i Lovenes § 1,
Formaalet og fortsætter:
i-
.iu(lelige Loves Hovedformaal er nu —
og
tilm edi stærk afdæmpet
01i? — blevet det mindst vigtige, nu gælder det om først og fremm est at danpe
en Repi æsentation, der kan fremme Embedsstandens Interesser.
Det vil med andre Ord sige, at vor Forening i de 10 Aar er gaaet over fra,
Sammenslutning blandt selve Embedsmændene at arbejde for Standens Leve-
i
'aar, i nu at søge Opnaaelsen af bedre V ilkaar ved at frem føre Standens Krav
og Ønsker for den Myndighed, under hvilken vi har vor Gerning.
Det er den samme Bevægelse eller Forskydelse, der overalt og i om trent alle
KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
48




