I. 29. JUN I 1 8 9 8 -2 4 . MARTS 1909
51
nævnes, at
Hullin-Honscn
og Kommunelærer
Morten Hansen
i flere Afstem
ninger ses at liave fulgt dem.
I den følgende Artikel fortæller
Lorenz Krøyer,
nu Kontorchef i Be
lysningsvæsenet, lidt om Arbejdet-------------
I den første Tid.
Af
K o n t o r c h e f
L o r e n z K r ø y e r .
oreningen blev stiftet kort Tid efter Lønreform en af 1898. De ny Løn
satser gennem førtes uden nogensom helst foregaaende Drøftelse endsige
F orhandling m ed Tjenestemændene, og det maa antages, at denne Om
stændighed bevidst eller ubevidst har været en medvirkende Faktor
ved F oren in gen s Oprettelse. .R eform en m edførte m indre Forhøjelser for
alle Lønklasser alene med U nd tagelse af A ssistenterne af 2den Klasse udenfor CenJ
traladm inistrationen, der blev udskilt i en sæ rlig Gruppe (p a a -ca . 50 Mand) med
Bibeholdelse af B egyndelseslønnen fra 1875. Det føltes af disse Assistenter ikke alene
som en Skuffelse, m en tillig e som en Forurettelse, at de ikke fik samme beskedne
Forhøjelse (fra 1000 til 1200 Kr.) som deres Kolleger i Centraladm inistrationen, og
bevirkede, at m an fra deres Side var sæ rlig virksom for at bevæge Kommunal
foreningens første B estyrelse til at træde i Sla'anken for faglige Formaal.
F orinden K omm unalforeningens Oprettelse havde A ssistenterne ved særlig der
til valgte R epræ sentanter rettet en forgæ ves H envendelse til Magistraten. Senere
søgte de uden R esultat at form aa F oren ingens B estyrelse til at tage sig af deres Sag.
Bestyrelsen m ente ikke at kunne »stille sig i Opposition til Magistraten.« Et enkelt,
meget kon servativt Medlem pegede forfæ rdet paa Udtrykket: »retfærdigere Ordning«
i A ssistenternes H envendelse og bemærkede: »det var som om Magistratens Afgørel
ser ikke var retfærdige.« A ssistenterne forsøgte da endnu en Gang paa egen Haand
med samm e n egative R esultat en H envendelse til M agistraten og anmodede derefter
om Optagelse i M edlem sbladet »Absalon« af en saalydende Notits: »Assistenterne af
2den K lasse udenfor C entraladm inistrationen, der blev saa stedm oderligt behandlede
ved Lønreform en, har paany faaet A fslag paa en H envendelse til Magistraten.«
Redaktøren fandt im idlertid Indholdet saa oprørsk, at Optagelse pure nægtedes.
Man søgte saa ved Æ nd ringsforslag til Lovenes Paragraf om Foreningens For
maal at bane V ejen for et F oren ingsarbejd e ogsaa i faglig Retning, idet man dog
fra »Oppositionens« Side om h yggelig undgik at anvende Ordet »faglig«, men saa-
danne Æ ndringsforslag blev nedstem t paa bevægede Generalforsam linger. Forman
den skrev skrækslagen i »Absalon«: »Da dette F orslag im idlertid i § 1 første Stykke
sætter følgende Ord som første Maal for F oren ingens V irksomhed: »at varetage og
fremme disses (Embeds- og B estillingsmænds) Interesser ved at arbejde for rim e
lige Forbedringer i Standens T jeneste- og Lønningsvilkaar« var jeg intet Øjeblik i
Tvivl om, at jeg efter al E vne vilde arbejde im od at sætte denne Udtalelse som
Indskrift paa F oren in gen s Fane« og en Indsender underskriver sig 5203, om taler i
Bladet F orslagsstillern e som »slundesløse R eformatorer m ed deres evige Trang til
»Bessermachen« og hel- og halvsocialistisk e Radikalere, som ikke kan taale at se et
Foretagende trives i Ro.«
Modstanden viste sig kort sagt saa stærk, at A ssistenter og Skrivere — dog
uden at skille sig ud fra K omm unalforeningen — dannede en særlig faglig Forening,




