S_KøbenhavnsKommunalforening

I. 29. JUNI 1 8 9 8 -2 4 . MARTS 1909

Foreningen.« For første Gang siden Stiftelsen er Foreningens Medlemstal

gaaet tilbage, »Hvad er nu Grunden hertil?« spørger han. Han tvivler om,

at Foreningen »nogensinde vil kunne samle alle eller blot en overvejende Del

af de Mænd, som ifølge Lovene kunne blive Medlemmer.«

»Der fordres Foredrag! Ja, det vilde være en udmærket Idé at genoptage disse,

naar blot der saa tillig e kunde skaffes Tilhørere.« — »Der har været forlangt Dis-

cussioner. Ja, B estyrelsen har ansat saadannc, men som Regel har det hele ind

skrænket sig til en Indledning, selve D iscussionen er udebleven.« — »Der ankes over,

at F oren ingen h oved sagelig har en selskabelig Karakter. For den første Tid af For

eningens B estaaen kan Betegnelsen passe, det frem hæ vedes ved den første Sammen

kom st, at dens foreløb ige F orm aal var at give Kommunens Embedsmænd Lejlighed

til at lære hverandre at kende, og jeg tilstaar, at jeg vedblivende har den Mening,

at indbyrdes Kendskab mellem Kommunens Embeds- og Bestillingsmænd har stor

Betydning. Senere er im idlertid det selskabelige traadt i Skygge for Arbejde paa

F remm e af M edlemm ernes økonom iske Interesser. Men for Resten er det underligt,

at naar F oren ingen et Par Gange om Aaret sam ler sine Medlemmer til Sammen

kom ster, der afsluttes med en lille Dans, saa har Foreningen sit talrigste Besøg.«

Den efter Øst’s indledende Tale følgende Discussion har en ikke ringe

foreningshistorisk Interesse, idet det udelukkende er »de ældre«, der her

tager Ordet og udtaler sig om Foreningens Fremtidsmuligheder. Den viser,

at man var ved at indse, at Foreningen var kommet ind i en blind Gade

ved den Hovedvægt, Ledelsen — trods alle utvetydige Beviser i modsat Ret

ning — stadig lagde paa »det selskabeliges« Betydning. Den gengives derfor

her in extenso efter »Absalon«s Referat:

A ssistent

Collerup-J ørgen sen

mener, at F oreningens fornem ste Opgave er at

skaffe P enge og derved gøre sig til en Magt. Derim od bør der læ gges m indre Vægt

paa det selskabelige, idet m an jo ved, at K omm unalforeningens Medlemmer ligesom

alle andre har Adgang til at komm e til F est uden just at behøve at søge Kommunal

foreningen. Det vil vække Interesse udadtil, hvis Medlem sbidragene først og frem 

mest anvendes til en Grundfond, hvorved vi engang kan faa vor egen Bygning.

Fuldmægtig

Jørgen sen

ønsker, at F oreningen maa blive en faglig Forening,

saaledes at Embedsmændene og B estillingsmændene af P ligt tvinges til at indmelde

sig i den. B estyrelsens Opgave er bl. a. og navnlig at staa i vor Stands Bevidsthed

som en Støtte — en Faktor, der har V iljen til at gaa i B reschen for Standens

Interesser, naar det er nødvendigt.

F orm an den

er af den Mening, at B estyrelsen til enhver Tid har været villig

til at gaa i Ilden for Standens Interesser, og m angfoldige Eksem pler beviser dette.

Han kan give Collerup-Jørgensen Ret i, at vi skal arbejde paa at blive en P en ge

magt, thi derved faar vi R ygstød og Autoritet, hvad der er en B etingelse for, at

vi med Udbytte kan skaffe Øre for vore F ordringer. Det har jo hidtil været en

Brist, at Em bedsstanden ikke besidder virksomm e Midler, hvorved den kan hævde

sig som faglig Stand.

Kontorchef

P an tm an n

og Fuldmægtig

Jørgensen

lægge begge Hovedvægten paa,

at vi optræde som en s a m l e t Stand og at vi bliver en økonom isk Kraft, som kan

træde understøttende til.

Ass.

C ollerup-Jørgen sen

holder sig til det økonom iske som det virkelig betingende for en G ennem førelse af vore Fordringer, eventuelt ogsaa i faglig Retning.

Fuldmægtig

Jørgen sen

mener, at Foreningen ikke har udrettet nok i Forhold

til, hvad den antagelig kunde have udrettet.

Ekspeditionssekretæ r

IIultin -H an sen

beklager sig over, at de yngre Medlemmer

ikke viser sig i Foreningen; de bør komm e herhen og mærke, at vi ældre er Kam

m erater af dem. Men hvorledes skal vi faa fat paa dem? Den hidtil benyttede sel

skabelige Form duer ikke, maaske af den Grund, at økonom iske Vanskeligheder

hindrer dem. Men kan vi da ikke foreslaa Generalforsam lingen at vedtage, at vi kun

komm e samm en en Gang om Maaneden, og at Foreningen saa til Gejngæld byder

paa gratis A ftensmad?

Kontorchef

Madsen

(E lper) kan tiltræde IIultin-H ansens F orslag med Hensyn