135 / 610
118
Peter Frederik Suhm.
B lade, ai' h v ilk e k u n fem Sider, fo ru d en T ite lb lad e t, h a ve T e x t
— , i h v ilk e t h a n i stæ rke O rd lo vp riste E n k e d ro n n in g J u lia n e
M arie og A rvep rin d s F re d e rik , fo rd i de h a vd e frelst K onge,
Rige og F o lk .
Dette B rev, som S u hm sk a l h a ve »aller
u n d erd an igst o v e rra k t til K o n gen , der p aa det allerh u ld rigste
m odtog det,« er sk revet m ed en V arm e, d er p aa sine Steder
n o k k an siges at væ ret n aaet o ver K o gep u n k tet og ofte h a r
fu n d et U d tryk , som v id n e om O v ersp æ n d th e d *. M en B revet
er p aa den and en Side forfattet m ed en O p rig tigh ed og en
F rim o d igh ed , som b id ro g til at det slog n ed næ sten som et
L y n i F o lk et.
D et er isæ r fø lgen d e S ty k k e t i M idten a f B re
vet, h er sigtes til:
A f Gud og Dit Folk har Du Enevolds-Magteu. Du er ogsaa
Gud og det Regnskab skyldig, hvorledes Du bruger den. En for
færdelig Magt, Enevolds Magt! Jo større Magt, jo større Pligter.
Sæt selv Skranker for denne Magt, ved at erkjende Gud over Dig,
ved at tilse Dit Folks Bedste, ved at udvælge værdige Mænd, og
Du har den værdigste i Din Broder, ved ej at dømme og afsætte
nogen uden efter Lovene, ved at ophøje mest dine egne Under-
saatter. Lad os igjen i Dine Befalinger høre vort eget kjære Sprog,
* Som saadanne Udtryk har man betragtet følgende: »Det var paa
høje Tid, thi jeg saae Borger hvæsse sit Sværd mod Borger, forhen frede
lige Folk at ophidses til Mord. Maaske havde din Residence-Stad inden faa
Dage bleven et Offer for Luen. kun været en ynkelig Stenhob; og Danne
mark og Norge ulyksalig under den Konge, som ivrigst ønsker deres Vel.«
At Suhm virkelig har frygtet Noget saadant, kan slet ikke være Tvivl
underkastet, thi noget ganske Lignende omtaler han i sine utrykte Erin
dringer. Der gik jo mange Rj-gter om Planer, som vare paa Bane, for Ex-
empel Rygtet om, at Struensee vilde afsætte Kongen, ægte Dronningen og
gjøre sig til Landets Protektor, om at Kongen skulde dræbes, Kronprindsen
vige Pladsen for sin Søster, og disse Planer skulde sættes i Værk den 28.
Januar; om at der var opstillet Kanoner paa Tøjhuset, for at der kunde
fyres paa Byen, dersom den viste Modstand, fremdeles var der Soldater-Be
vægelser; Alt dette fødte Uro og Ængstelse, og Suhm udtalte hvad mangfol
dige troede paa.
Reverdil
fortæller, at »on
fit tomber entre les mains d’un
sieur Suhm dont on connaissait la tète exaltée, une copie de ce plan qui n’a
jamais existé en original
.»
Reverdit,
Mémoires, Paris 1858, S. 309 ff. Sam
menlign hvad S
chiern
har meddelt herom fra en Beretning af
Esaias Flei-
S
cher
, og de Notitser, han har føjet hertil, hvilke oplyse, hvor almindelige
hine Rygter vare. »Historisk Tidsskrift.« IV. R.. 2. Bd. Kbh. 1870— 72, S. 685
ff. Se ogsaa Engelstoftiana udg. af
Fr. Schiern
i »Histor. Tidsskr.,« V. R.,
2 Bd. Kbh. 1880—81, S. 356— 57.