137 / 610
1 2 0
Peter Frederik Suhm.
den en evæ ld ige K o n ge s e lv * .
O g det k a n ik k e næ gte s, at
S u hm h er taler m ed den største O p rig tig h e d ; h a n stiller sig
frem som den frie, u a fh æ n g ig e M and, der ik k e h a r væ ret og
ik k e er b u n d en til N o gen u d en til K o n g e n ; h a n er ene a n sv a r
lig, idet h a n staar frem og taler fo r alle.
D et er sagt, at det
er sm agløst, n a ar S u hm næ vn e r F o rsy n e t og sin K o ne, som
dem , h a n s k y ld e r sin R igd om .
Ja, det k a n godt in d røm m e s;
det h a vd e væ ret h eld igere, om h a n h er h a vd e v a lg t an d re U d
tr y k ; m en h a n h a r talt i n a iv O p rig tigh ed , h v o r V æ gten vist
m aa læ gges p aa U d try k k e t for h a n s B e re d v illig h ed til at bæ re
større B yrd er, n a a r h a n d erved k u n d e h jæ lp e andre.
P a a en
noget lign en d e M aade h a r h a n allered e u d try k t sig 1763, da
h an i A fh a n d lin g e n om Ø k o n om ien talte om A v lsg aa rd en e i
N orge, de saa k ald te øde G aarde, h v ilk e h a n m ente, v are til
stort G avn i L an d et, d a der k u n d e leve 4 til 5 F a m ilie r p aa
en saad an G aard. H an siger d a 75: »Det v a r at øn ske, at hele
L an d et v a r fu ld t a f saad an n e øde G aarde.
D et er lan gt fra
at je g sk riv er dette, fo rd i je g selv h a v e r A vls-G aard e, d a jeg
gjerne, siden G ud h a r sat m ig i gode O m stæ n d igh ed er, er b e
red t til at b etale alle saad an n e og end flere A fgifter, n a ar m ine
M edborgere, som ej taale det, k u n d erved k u n d e befries, og
ej L an d ets F lo r, V elsta n d og F o rb e d rin g hindres.«
O g h vem
veed, om ik k e de Sam tid ige, ik k e m in d st i N orge, syn tes godt
om , at S u hm sagde rent ud, fra h v em h an h a vd e sin R ig d om ?
T h i det v a r dog v ist en a lm in d elig k jen d t Sag, at S u hm selv
h a vd e væ ret en fattig M and, og at F ru S u hm v a r en n o rsk
K vin d e. — D et er vist rigtigt sagt, at det k u n h a r ko stet Su hm
n ogle T im e rs A rbejd e at sk riv e dette B rev p aa en T id , da
»man h en reves a f H virvelvin d en ;« m en det er ogsaa skrevet
p aa en T id , da Su hm s T a n k e r en d n u vare o p fyld te a f han s
U d k ast til en n y R egjerin gsform , th i der er T o n e r d erfra, som
k lin ge igjen i dette n ye Skrift.
B revet h a r en ret in teressan t H istorie, og F o rtæ llin g e n om
den k a n in d led es m ed fø lgen d e M eddelelse, som find es i de
»B erlin gske Tidender« 1772, Nr.
8 , for den 27. Ja n u ar:
* Her kan erindres om, at
Fénélon
ved 1691 skrev et »
lettre«
til
Lud
vig den Fjortende,
hvori denne mægtige Fyrste blev tiltalt paa en endnu
mere dristig og indtrængende Maade end Christian den Syvende blev tiltalt
af Suhm. Denne kan ikke have kjendt Fénélons Brev, thi det var endnu
ikke trykt 1772.