219 / 610
2 0 2
Peter Frederik Suhm.
at holde stille og vente i det haarde Frostvejr, hvorfor han
lod Vognen kjøre hjem. Da Ballet var forbi, skyndte han sig,
hel varm som han var, at ile hjem, men han paadrog sig en
Forkjølelse, der gik over til Skarlagensfeber. Han døde kort
efter, Natten til den 3. Januar 1778. Forældrene og nogle
Venner vare tilstede ved den Syges Seng i Dødstimen.
Torsdagen den 22. Januar blev Ulrik Frederik Suhm bi
sat i Frederiks Kirke paa Christianhavn. Ved Højtideligheden
blev der afsunget en Sørgekantate af
Johannes Ewald,
og den
blev »opført« af
Samuel Friedrich Howe,
Kantor ved Frederiks
Kirken. Faderen lod indrette en anselig Familiebegravelse i
Gravkapellet i denne Kirke, og det blev Sønnen, som først
fandt sit Hvilested her.
At en haabefuld Yngling bliver bortrykket ved Døden, er
en ikke ualmindelig Begivenhed, og det kan synes, at der ikke
er nogen Anledning til at dvæle ved den unge Ulrik Frederik
Suhms Død. Og dog er der Forhold, som næsten gjøre det
nødvendigt at standse ved den, thi det unge Menneske var,
saa mærkeligt det lyder, allerede kommet til at indtage en
Stilling ikke blot i Hovedstaden, men ude i Landet, og det
kom for Dagen, da han var gaaet bort. En, som havde været
tilstede ved Dødslejet, har skildret Scenen, og han slutter sin
Klage med disse Ord: »Snart udbreder Sorgen sig til den
ganske Stad, Bygtet fører den ud til Landets Ender: Alle tage
Del deri, og Tabet anses som offentligt.« Hertil føjer Nyerup
følgende Bemærkning: »Tabet ansaas, som her rigtig, er er
indret, for offentligt, og Deltagelsen i de dybt saarede Forældres
Hjertesorg var almindelig.« Dette gav sig tilkjende paa den
Maade, som i hine Tider var mere almindeligt end det senere
har været Tilfældet, nemlig ved Digte, Gravskrifter, Mindeord,
som kom frem i Adresseavisen eller bleve trykte enkeltvis.
Man siger vel om den Slags Sørgeliteratur, at den kan være
skreven for at indsmigre sig hos den Afdødes Familie og for
at modtage Gratialer af den. Ja, det kan vel gjælde nogle af
Forfatterne til disse Digte, men ingenlunde dem alle; de fleste
ere anonyme, og man bliver nødt til at lægge den Betydning
i dem, som de tilvisse have, at de ere Vidnesbyrd om en
virkelig følt Deltagelse. 1 flere af Digtene berøres det unge
Menneskes Godgjørenhed.
Digtene i Adresseavisen strække sig fra den 19. Januar til