![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0225.jpg)
Suhms Bibliothek.
2 0 7
frem i Philalethus’s Samlinger, først de trondhjemske og senete
i dem, som bleve udgivne i Kjøbenhavn, og som han byggede
paa Studiet af Bøgerne, som han selv ejede, gaa i saa mange
Retninger, at man modtager et godt Indtryk af, hvor udstiakt
hans Læsning var. Bogsamlingen voxede, efter at Suhm var
vendt tilbage til Kjøbenhavn, og Henrik Lidén anslog den
1768 til at indeholde omtrent 12000 Bind. Nu, i Aaret 1778,
da Suhms Søn døde, maa den have været meget, meget større.
Nyerup erindrer om det gamle Sagn, at der næppe nogensinde
hændes noget Ondt, som jo paa en eller anden Maade vorder
til noget Gavn, og han anvender disse Ord paa Suhm, som,
da han mistede sin Søn, og med ham det Brændpunkt, hvori
alle hans Ønsker kunde koncentrere sig, fandt andre Brønd
punkter, som han kastede sig over med Energi, og blandt
dem blev Bibliotlieket et af de fornemste. Dog ikke saaledes,
at det blot kom an paa at samle Bøger, men det kom ogsaa
an paa, at de kunde komme til at gjøre Gavn. Herpaa tænkte
han ogsaa, da han nedskrev sin Klage over Sønnens Død:
»vis er jeg, at han havde blevet en god Borger; han kunde
have nyttet den Bogforraad jeg haver samlet, gjort den bi ug-
bar for Mange.«
Det hørte med til Suhms Karakter, at han vilde dele, i\a
han ejede, med andre, lade andre nyde godt, af hvad han
fremfor dem kunde forskaffe sig. Og dette var netop Bøger.
Allerede medens han boede i Trondhjem, laante han Bøger
ud Et Vidnesbyrd herom kan fremdrages fra Dedikationen
til Suhm, som Præsten
Simon
satte foran sin Prædiken
i Anledning af den Begivenhed, som skete den l i . Januar / / - ,
hvor han siger til Suhm: »den Godhed, De beviste mig ved
adskillige Lejligheder, den Adgang, jeg havde til Dem selv og
Deres skjønne Bibliothek, af hvilket jeg udfik hl Laans hia<
Bøger jeg begærede etc.« Et andet Vidnesbyrd , lignende Ret
ning kan hentes fra et Brev, som
Benjamin Georg Sporen
i
Aaret 1768 skrev til Suhm », med hvilket han tilbagesendte en
Bog, som han havde laant af ham, medens han udbad sig
Tilladelse til fremdeles at laane Bøger fra lians H.bl.othek;
Sporen sendte Suhm sine »Breve i Anledning af ny udkom
Skrifter« og nævnede
Guldberg
som den, der havde anbefa ej
ham at søge til Suhm. Det Mærkeligste herved ei esei s
dette, at Sporon vilde bruge en Del af det Københavnske