226 / 610
2 0 8
Peter Frederik Suhm.
(Videnskabs) Selskabs Skrifter, men ikke kunde faa den al
laane fra noget offentligt Bibliothek i Kjøbenhavn, den niende
Del, som indeholder to Afhandlinger af Suhm, — der begge
saa ere bievne recenserede i Sporons »Breve.« Men det kom
Suhm an paa, at bringe Begelmæssighed ind i Laanene, og det
skete derved, at han gjorde Skridtet helt ud: han nøjedes ikke
med at laane Bøger ud til enkelte, men han gjorde sit private
Bibliothek til et næsten offentligt og gjorde det paa en stille,
beskeden Maade. Saaledes synes det idetmindste, tlii der
kjendes ingen offentlig Bekjendtgjørelse herom fra hans Side,
og det eneste Vidnesbyrd, man nu har om Tidspunktet, naar
denne Foranstaltning tog sin Begyndelse, findes i Tidsskriftet
»Nye kritiske Journal,« 1775, Nr. 31, hvor der i en Anmeldelse
af Suhms Samlinger, 2. Bd.
1
. Hefte fortælles33:
at »denne ædle Mand har, som vi høre, endnu mer for
bundet sig vor lærebegjærlige Ungdom, ved at aabne sit rige
Bibliothek nogle Dage om Ugen for enhver, som har Lyst til
at betjene sig deraf til sin Kundskabs Udvidelse.«
Sammenligner man Tiden nu med Tiden 1775, vil man,
hvad Muligheden angaar for at kunne faa gode Bøger at læse,
finde Afstanden umaadelig stor og Tilstanden paa hin Tid
næsten ubegribelig. Universitets-Bibliotheket var endnu ikke
kommet til Kræfter efter Ødelæggelsen 1728, og de Efterret
ninger, man har om dets Forfatning omtrent ved 1775, gaa
ud paa, at det ikke var vel forsynet, og hvad der var værre,
at Bibliotheket ikke blev benyttet. Det store kongelige Biblio
thek var ikke et offentligt Bibliothek og det var ikke tilgænge
ligt, tildels fordi den Mand, som styrede det, opfattede sin
Stilling som Konservator saa samvittighedsfuldt, at næsten
Ingen fik Tilladelse til at komme der og tage Brug af Bøgerne.
Da denne Mand, den overordentlige lærde og imod de Stu
derende saa kjærlige Mand,
Bernhard Møllmann,
var død og
han havde faaet en Efterfølger af et andet Stof, skrev Suhm
til Luxdorph den 26. Juli 177834: »Nu
Schlegel
er Bibliotheca-
rius, haaber jeg, at vi kan faae ud, hvad vi ville.« De Lærde
maatte selv skaffe sig de Bøger, som de skulde bruge, de unge
Studerende maatte nøjes med Lidet, og det store Publikum
maatte enten selv kjøbe sig Bøger, hvilket de fleste ikke
evnede, eller de maatte undvære Læsning. Der var i Kjøben
havn, i Universitetsstaden, ikke et eneste offentligt Bibliothek,