228 / 610
2 1 0
Peter Frederik Suhm.
de forskjellige
»Public Librairies
,« hvilke i dette Aarhundrede
ere bievne oprettede i England og de Forenede Stater i Amerika,
idetmindste hvad Indhold og Benyttelse angaar. Men Planen
kom, saavidt vides, slet ikke til Udførelse; Pliiliberts Stilling
i Samfundet var ikke betydelig nok til at han kunde vinde
Tilslutning for sin Tanke.
Den anden Plan udgik fra en Mand, som endnu var ung,
men dog havde naaet en smuk Stilling og nød Anseelse, nem
lig
Abraham Kali,
Professor ved Universitetet. Han var en af
Stifterne af »det typografiske Selskab,« blev en af dettes Direk
tører og Forstander for den ene af dets Afdelinger. I Juni 1774
offentliggjorde han i »Adresseavisen« en Plan til et stort Læse
selskab , grundet paa Subskription36. Selskabet skulde være
delt i 11 Klasser efter Videnskaber og Sprog; der krævedes 16
Subskribenter, for at en Klasse kunde træde i Virksomhed;
ligestrax skulde der kun kjøbes Bøger paa Latin, Tydsk og
Fransk, næste Aar skulde Engelsk og Svensk tages m ed ; Sub
skriptions-Prisen skulde ikke være den samme i alle Klasser,
men svinge fra 3 til
8
Mark fjerdingaarlig; Bøgerne skulde,
naar de havde udcirkuleret, blive Universitets-Bibliothekets
Ejendom. Ivall kunde strax fortælle, at det forlangte Antal af
16 Subskribenter allerede var tegnet til nogle af Klasserne, og
ban var saa sangvinsk at mene, at Selskabet allerede kunde
begynde sin Virksomhed i førstkommende Juli Maaned, —
men man hører ikke mere Noget om det*.
Savnet af et offentligt Bibliothek var til Stede og det føltes.«
Da traadte Suhm til; han gav Alle indgang til at tage Gavn
af sit Bibliothek, og han, Frihedsmanden, som ikke kunde
lua en fri Forfatning indført i Landet, han gav sine Lands
mænd og Bysborgere fri Læsning. Naar det er sagt, at den
Institution, som han oprettede, havde en fænomenal Karakter,
saa er det ikke for meget sagt. Thi det, som skete, var, idet
mindste herhjemme, noget Uhørt, og man kan godt sige, at
Verden studsede over det. Nyerup fortæller, at det var især
efter Sønnens Død, at Bogindkjøbet gik i det store og blev
mere end kongeligt, og han fortsætter med følgende O rd :
* Mange Aar efter, 1790, bragte
A b r a h a m K a li
en lignende Tanke frem
i en A rtikel: ¿Efterretning om et nyt B ibliotheks Oprettelse, hvorfra Bøger
kan til Laans bekomm es.« Minerva, 1790, 3. Bd., S. 206 ff.