229 / 610
B ibliotheket.
2 1 1
»Paa en Tid, da Kongen af Danmark anvendte 700 Rdlr.
om Aaret til Nationalbibliotliekets Formerelse, da gik Suhms
aarlige Udgifter for sit Bibliothek i de 4 å 5000 Rdlr.,« — netop
saa meget som, efter hvad
Fr. Ekkard
fortæller, Universitets-
Bibliotheket i Gottingen i det Hele kostede om Aaret i Tids
rummet 1770—80. »Men det var med alt det konsekvent
handlet af Regjeringen. Thi aldenstund dette offentlige Institut
ikke var offentligt, saa længe det kun tjente til, at de tvende
derved ansatte Bibliotliekarer i al Magelighed kunde erhverve
en ufrugtbar og Videnskaberne kun lidet gavnende Erudition,
saa var 700 Rdl. allerede for meget.«
Dette bitre Udfald har paa det Sted, hvor det er frem
kommet, nemlig i en Biografi af Suhm, kun forsaavidt sin
Berettigelse, som Suhms Gjerning ved den stilles i et stærkt
Lys. Thi det maa erindres, at Nyerups Angreb kom frem
i Aaret 1798, endnu medens Suhm levede, o. fem Aar efter at
»Nationalbibliotheket« o. det store kongelige Bibliothek var
blevet erklæret for at være et offentligt.
Nyerup fortæller endvidere, at Suhms Bibliothek udvidedes
saa stærkt, at der maatte skaffes mere Plads til det, og at
dette skete ved en Tilbygning i Gaarden i Pustervig, ved
hvilken der fremkom 2 store, lange Sale foruden
8
mindre
Kamre til Bibliothekets Opstilling. Og Nyerup kommer her
til at nævne en Person, som der ellers høres saa Lidet om i
Fortællingen om Suhms Liv, nemlig hans Hustru, Karen Angell.
Han fortæller, at hun paa en Maade udkaarede Bibliotheket i
sin Søns Sted, og at »hun fandt en Slags Trøst og Beroligelse
i, heller at tænke sig Bibliotheket og altsaa Publikum som
Arving til de store Midler, hun havde tilbragt sin Mand, end
at de paa livilkensomhelst anden Maade skulde forødes. Hvor
stor bliver da ikke denne brave Husmoder i enhver Videnskabs
mands og enhver Patriots Øjne, naar man tænker sig hende op
muntrende sin Mand til det fyrstelige Bibliothekanlæg, havende
det nøjeste Opsyn ved den vidtløftige Bygnings Opførelse, og
nærende i sin skjønne Sjæl den store Tanke: Suhms Kollegium
skal overgaa Borchs!«
Karen Angell gik sammen med sin Mand ved dette store
Foretagende. Og havde man, medens hun endnu levede, hædret
hendes Mand med en Medaille, som den, der 1797 blev over
rakt Suhm af taknemmelige Medborgere, saa kunde man paa
14*