Previous Page  233 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 233 / 610 Next Page
Page Background

Suhm og Langebek.

2 1 5

at Suhm, der i Aarene 1773—76 forfattede sine smaa Skrifter

paa sit Lyststed i Øverød, beliggende i Sjællands yndigste Egn,

tilbragte den skjønneste Tid af Aaret paa den behageligste

Maade . . ., ved at besøge sine Venner

Luxdorph

og [Konferents-

raad]

Rheders

paa Ørholm,

Herman Treschow

den Ældre [Præst

i Søllerød] og

Kofod Ancher

i Sillerød [o. Søllerød],

[Christian]

Colbjørnsens

og Hofapotlieker

Beckers

i Nærum,

Hielmstiei nes

paa [Søelund, som ellers kaldes] Springforbi,

[Abraham] Kalis

og [fhv. Brukspatron]

Sneils

paa Holte. Den fælles Ven

Lange­

bek

»forlystede« sig hos flere af disse Familier tre til bie Ugei

om Sommeren40.

En anden Kilde til at erfare, hvem der vare Suhms Venner,

ere de oftest i det latinske Sprog skrevne Mindeord,

»Epita-

pliia

,« hvilke han ved Vennernes Død lod trykke i »Adiesse­

avisen,« og hvilke han helligede sin »

amico

.« Denne Literatur

er ret ejendommelig for Suhm, og det kunde være interessant

at gjennemgaa den, hvis det ikke vilde blive en 'sel ^idtløftig

Sag. Det maa derfor være tilstrækkeligt, at henvise til den fjor­

tende Del af Suhms »Samlede Skrifter,« hvor alle disse Minde­

ord ere udgivne, medens kun ganske faae ville blive omtalte hei.

Jakob Langebek

var den første, som gik bort af Suhms

nærmeste og bedste Venner: »I ham mistede jeg min Ven, min

Underviser, min Ledsager i Alderdommens Mørke41.« Suhm

havde tidlig sluttet sig til ham, dels fordi de havde fælles

videnskabelige Interesser, dels fordi deres Naturer vare beslæg­

tede. Medens Suhm var i Trondhjem, stod han i Brevvexling

med Langebek; efterat de begge vare komne til at leve i samme

By, sluttede de sig endnu nærmere til hinanden, og Langebek

fik det skjønneste Bevis paa, at han havde en opofrende Ven

i Suhm. Saa langt tilbage som i Aaret 1740 havde Langebek

lagt Planen til et Værk42, som skulde indeholde Udgaver af

de endnu bevarede Kildeskrifter af alle Arter til Danmaiks

Historie saavel i Middelalderen som i den nyere Tid, og han

var vedblevet at samle til et saadant Værk, men havde dog

begrændset det til at omfatte Middelalderen alene. Med den

utrolige Arbejdskraft, som han var i Besiddelse af, kunde han

paa samme Tid samle til det diplomatiske Værk, hvortil Manu­

skriptet nu opbevares i Rigsarkivet og bærer Navnet »

Diploma­

tarium Langebekianum

,» — hvilket, grundlagt af Hans Giam,

indeholder Afskrifter af Breve, Dokumenter af enhver Alt som