238 / 610
2 2 0
Peter Frederik Suhm.
L u g e t e ,
o
M u s æ ,
o
D a n i c æ
M u s æ !
E t
q u a n t u m
e s t
H o m i n u m
e r u d i t i o r u m .
A p o l i o
e n i m
v e s t e r
m o r t u u s
e s t ;
L A N G E B E C K I U S
n o s t e r
m o r t u u s
e s t .
C u i
Æ q v i t a s ,
C a n d o r ,
e t
p r i s c a
F i d e s ,
D o c t r i n a ,
R e l i g i o ,
e t
P a t r i æ
A m o r ,
C u i
P r o b i t a s
M o r u m
e t
B e n i g n i t a s ,
Q v a n d o ,
l i e u !
u l l u m
i n v e n i e n t
p a r e m ?
Suhm helligede dette Epitaphium til »
Amico defuncto et ve-
teri Sodali,«
og han betegnede derved sit Forhold til Langebek
som den, med hvem han havde fælles litterær Virksomhed,
idetmindste i én Retning. Faae Aar efter traadte Suhm og
Hielmstierne sammen og lod en Medaille præge til Minde om
deres bortgangne Ven; Stemplerne vare skaarne af D. I. Adzer*.
Aaret 1780 bragte Suhm store Tab i Kredsen af hans
Venner og Bekjendte. Mærkelig nok døde to af dem paa
samme Dag, den 18. Juli, nemlig
Henrik Hielmstierne
og
Ger
hard Schøning.
Hielmstierne,
hvis Navn, før han blev adlet, var Henriksen,
var tretten Aar ældre end Suhm. Men fra den tidlige Tid, da
de gjorde hinandens Bekjendtskab, knyttedes et nøje Venskab
imellem dem, og det holdt sig, til Døden skilte dem ad. De
havde fælles Interesser, de mødtes i Kjærlighed til Fædrelandet,
til dettes Historie og Literatur, de vare begge Samlere af Bøger
* Dette om tales i »Berlingske Tidende« 1777, Nr. 21, 14. Marts, hvor
det meddeles, at Medaillen var at faa paa den kongelige Mønt.