PeterFrederikSuhm

Suhm og Schøning.

2 2 3

uindløst, da jeg aldrig har forlangt den justitsraadelige Ære,

og kan gjerne undvære den.« Dette skrev Schøning den 19.

Februar 1774; den 11. Juni 1774 skriver han46: »Min Justits-

raads-Bestalling er mig endnu ej tilsendt, hvilket jeg vel maa

ansee som et Mærke, at man i Kancelliet vil, at jeg skal løse

og betale den, hvilket jeg derimod tror mig med Rette at

kunne ansee som en Ubillighed. Skal det vel kunne ansees

for en Naadesbevisning, for en Ære eller en Belønning, at be

tale det, som man aldrig har søgt om, og som gives til alle i

Flæng? Nej! det bliver saaledes heller en Straf. Jeg lod gjerne

denne Sag uomtalt, og bemeldte Bestalling ligge uindløst, eller

hvor den er; men man har Exempler for sig, at ved indfal

dende Forandring kan saadant blive paakrævet og En til Ud

gift. Skulde derfor Befrielse for at betale bemeldte Bestalling

og Rang ej kunne underhaanden udvirkes ved Etatsraad Guld-

berg saaledes, at det kunde have Anseelse som Arveprindsen

gjorde det af egen Drift?«

Paa samme Tid, som Schøning fik Justitsraads-Titlen, blev

Suhm udnævnt til Kammerherre, og i den Anledning skrev

Schøning til ham fra Trondhjem den 19. Februar 1774: »Jeg

veed ikke, hvorfor den Tidende om Hans Nøgel denne Gang

mere fortrød end fornøjede mig, da jeg saae Andre behængte

med det hvide Baand, for hvilke højstærede Velynder burde i

alle Henseender have Fortrinet. I den første Hede vilde jeg,

at naar Baandet ej kunde faaes, burde Nøglen ej være mod

tagen; men man dømmer anderledes, naar Blodet er blevet

koldt, end naar det er i Kogningen, og jeg tror derfor, at Han

har havt vigtige Grunde for at imodtage Nøglen og ønsker

derfor af mit ganske Hjærte til Lykke, om nogen Lykke er i

saadant.«

Det er i et af disse Breve, at Schøning bringer »Hendes

Naade, Fru Kammerherreinden« sin Tak for hendes Omhu

for den fælles syge Ven, Benjamin Dass, og i et andet af dem

underretter han Suhm om, at Biskop Gunnerus, der paa en

Visitatsrejse havde Schøning til Rejsefælle, efter en kort Syg

dom var død i Christianssund den 25. September 1773.

Da Langebek døde, var han naaet til S. 616 i fjerde Del

»Scriptores 'Rerum Danicarum

;« der manglede kun 17 Sider

i, at Bindet var færdigt, og det blev Suhm, der fuldendte det.

I Fortalen, som ingen Underskrift har, men som er skreven