237 / 610
Suhm og Langebek.
2 1 9
røbede den 1798. Suhm har vistnok med sin sædvanlige
Beskedenhed ikke ønsket den omtalt.
I Aaret 1771, da der var Tale om Forandringer ved Uni
versitetet og om, at Professor
Joh. Henr. Schlegel
skulde træde
ind blandt Professores ordinarii, bragte Hielmstierne i et Brev
til Suhm (14. Juni 1771) den Tanke paa Bane43, at, da Schlegel
havde faaet Exspektance paa Embedet som Bibliothecarius ved
det kongelige Bibliothek, og da efter det nye, gode Principium
en Mand ikke burde beklæde diverse Embeder, Bibliotlieket
maatte blive givet Etatsraad [Gehejmearchivarius] Langebek,
der er »en saa brav lærd og i visse Videnskaber
uniqve
Mand
i hele Landet,« thi »Arcliivet og Bibliotlieket have altid forhen
været sammenføjede og det med god Grund; thi den, der skal
skrive i Historien, bør baade have Adgang til Manuscripta og
Bibliotheker.« Suhms Svar paa dette Brev kjendes ikke, hvil
ket er beklageligt, da det havde været interessant at se, hvor
ledes han dømte om Langebeks Dygtighed til at være Biblio-
thekar. Det kan være tvivlsomt, om han i dette Tilfælde hel l
havde samstemmet med Hielmstierne, hvilket maaske kan
sluttes af en Sammenstilling, han et Sted har gjort imellem
Gram, Holberg, Schøning, Kofod Ancher og Luxdorph, og her
siger: »Holberg vidste mindst af de sex, undtagen Langebek,
som havde fast ganske indskrænket sig til den danske Historie
og Sprog; hvorfor han og i det første tog Prisen fra dem
alle.«
Af
»Scriptores Rerum Danicarum
« kom Langebek kun til
at udgive de første tre Bind: 1772, 1773, 1774, saa døde han
den 16. August 1775. Det fjerde Bind blev fuldendt al Suhm,
og til Fortalen i dette Bind skrev han, paa Latin, den første
af sine større Biografier, nemlig sin afdøde Vens Le\nets
beskrivelse, hvilken senere, oversat paa Dansk, blev tiykt i
den sjette Del af de »Samlede Skrifter,« og her ga^ han Op
lysning baade om Langebeks Familieforhold, hans peisonligc
Forhold, hans videnskabelige og literære Virksomhed, og en
Karakteristik af Langebek, baade af hans Ydre og af hans
Indre. Strax efter Langebeks Død offentliggjorde Suhm i
»Adresseavisen« et latinsk Epitaphium, trykt med stoie Bog
staver allerforrest i Avisén, saaledes lydende44: