220 / 610
Sønnen U lrik Frederik Suhm.
2 0 3
den 20. Februar; nogle eré paa faa Linier, andre ret vidtløl-
tige, og de ere skrevne paa Latin, paa Dansk og Tydsk. I
dette sidste Sprog er et underskrevet »
Reitzenstein
,« og denne
Mand er Gehejme-Konferentzraad
Wolf Veii Christoph von Reitzen
stein,
Overhofmester ved Sorø Ridderlige Akademi, Amtmand
over Sorø og Ringsted Amter (f. 1709, d. 1781).
En Gravskrift slutter saaledes: »Kjærlighed, Gudsfrygt og
Flittighed glædede hans Forældre, Lærvillighed og Agt for det
Store og Gode gav Haab om en retskaffen Rorger, Men ham
og dette havde Gud saa tidlig bestemt for Aandens Verden.
O. H. G.« Forfatteren, som har betegnet sig ved disse Bog
staver, er utvivlsomt
Ove Høegh Guldberg.
En latinsk Gravskrift slutter med disse Linier:
Hic sepelit cum denato sua gaudia nato
SUHMIUS urbis lionor, SUHMIUS orbis amor.
L. M. Q. P.
S.
Mon dette S betyder
Schøning
?
De særskilt udgivne Sørge- og Mindedigte ere nævnede i
»Bibliotheca Danica29.« Blandt dem er der et, forfattet af Hus
vennen
Tyge Rotlie,
med Titel: »Til de der have sørget med
Suhm og til Manden selv,« i hvilket Vennen lægger sin oprig
tige Deltagelse for Dagen i sit underlige, og dog saa indholds
rige Sprog.
Af hele denne Literatur er der egentlig kun et Digt, som
har levet til den nyeste Tid, og det er
Johannes Ewalds
Sørge
kantate, der er optaget i saa godt som alle Udgaver af denne
Digters samlede eller udvalgte Skrifter. Det er et ikke saa
ganske kort Digt, og der findes Steder i det, som maa have
været af stor Virkning, f. Ex.:
det første Chor:
S e e
d a ,
t a g
d a
O f f e r e t ,
S t r e n g e
G u d !
s o m
D u
b e g i e r t e !
S t y r k
o s !
l æ r
o s
b r i n g e
d e t
M e d
e t
u g ie n strid ig t
H i e r t e !
T a g
v o r
F r y d ,
A l m æ g t i g e !
A k !
d e t
v a r
v o r
E n e s t e !